Hvad kan vi gøre for dig

  Udviklingsorienteret lederprofil til Privat i Sydbank

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Brænder du for udvikling af digitale løsninger? Og er du vild med ledelse? Så har vi jobbet til dig! Vi søger en kompetent og inspirerende afdelingsleder til vores afdeling ”Forretningsudvikling – Basis og Koncepter” på Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. 

Afdelingens vigtigste formål er at udvikle, implementere og vedligeholde værktøjer, produkter og koncepter til bankens privatkunder. Udviklingsarbejdet flugter med Sydbanks nye strategi. Vi har fokus på forenkling, digitalisering, optimering, kunderelationer og ikke mindst hastighed og kvalitet.

Du får både det faglige og det personalemæssige ansvar for afdelingen. Teamet består af seks fagligt kompetente og energiske medarbejdere. Teamet er kendetegnet ved høj performance, højt til loftet og masser af energi. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen. Som leder af ”Forretningsudvikling – Basis og Koncepter” får du en stor kontaktflade både i og uden for organisationen og ikke mindst mulighed for at præge bankens fremadrettede udvikling på privatområdet.

Dine opgaver bliver at:

  • Sætte retning for afdelingen
  • Lede, planlægge, prioritere og fordele det løbende arbejde i afdelingen
  • Være sparringspartner for dine medarbejdere samt spillende træner
  • Motivere og coache medarbejderne til at yde deres bedste
  • Fastholde og videreudvikle performancekulturen i afdelingen
  • Holde dig fagligt ajour i forhold til ansvarsområdet i afdelingen
  • Samarbejde med eksterne partnere, som fx e-Nettet, Bankdata og Topdanmark
  • Koordinere og samarbejde på tværs af organisationen med vigtige interessenter

Vores nye afdelingsleder vil derfor have denne profil:

  • Du har en bankfaglig baggrund eller erfaring fra lignende job – gerne suppleret med relevant efteruddannelse
  • Du har praktisk viden om ledelse gennem egne erfaringer samt indsigt i ledelsesteorier
  • Du trives med projekt- og faciliteringsarbejde såvel som system- og administrative opgaver
  • Du har et godt overblik, er proaktiv, struktureret og tænker langsigtet
  • Du er en stærk kommunikator både mundtlig og skriftligt – og er ikke bange for at træffe beslutninger
  • Du er vedholdende, pragmatisk og evner at få folk med dig
  • Du er dialogorienteret og kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer i en stor organisation

Vi tilbyder:

  • En stor mulighed for at sætte dit præg på afdelingens videre udvikling i en kundefokuseret og ambitiøs bank
  • Et spændende og udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et ambitiøst miljø præget af travlhed og godt humør, og hvor kvalitet, samarbejde og dialog er nøgleord
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, som er karakteriseret ved gensidig tillid, frihed under ansvar samt et godt kollegaskab

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest fredag den 22. februar. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at ringe til områdedirektør Steen Sandager på 24 90 54 95 eller afdelingsdirektør Pia Lorenzen på 61 20 48 31.

Sydbanks hovedsæde ...

ligger på adressen Peberlyk 4, 6200 Aabenraa – ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner, herunder ”Forretningsudvikling – Basis og Koncepter”. Der er arbejder ca. 700 medarbejdere på hovedsædet.

Privat- og Private Banking-området, som ”Forretningsudvikling – Basis og Koncepter” er en del af, er ledet af områdedirektør Steen Sandager. Dette fagområde omfatter afdelingerne Privat, Private Banking, Investering og Skat. Området beskæftiger 39 dygtige og engagerede medarbejdere.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Forretningsudvikling Basis og koncepter

Ansøgningsfrist

22. februar 2019

Kontaktperson

Afdelingsdirektør 
Pia L. Lorenzen 
Tlf. +45 74 37 2640 
pia-lorenzen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Vibeke Hagn Meincke 

 

System Fejl



Genvejstaster