Hvad kan vi gøre for dig

  Erhvervsmedarbejder til Sydbank i Aarhus

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Brænder du for at understøtte områdets erhvervsrådgivere og levere gode kundeoplevelser? Sætter du en ære i at løse dine opgaver med høj kvalitet og til aftalt tid? Og kan du bevare overblikket i en travl hverdag? Så er du måske vores nye erhvervsmedarbejder i Aarhus. 

Du vil blive en del af et team med højt til loftet, masser af energi og samtidig en høj performance. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af vores hverdag. Via god rådgivning, tæt samarbejde med dygtige og ambitiøse kolleger samt stærke, langvarige relationer til vores kunder ønsker vi at fastholde vores høje kundetilfredshed og yderligere styrke Sydbanks position som en stærk erhvervsbank i Aarhus-området, som vi ser som et af bankens største vækstområder.

Aarhus er områdehovedkontor for område Aarhus – Aalborg, og vi er 17 medarbejdere i erhvervsafdelingen i Aarhus.

Som erhvervsmedarbejder vil dine opgaver bl.a. være følgende:

  • Samarbejde og sparre med rådgiverne på en god og konstruktiv måde, så kunderne oplever banken som værdiskabende
  • Lave indledende, udvalgte opgaver ved kreditindstillinger
  • Være med til at sikre områdets datakvalitet
  • Ringe ud til erhvervskunderne efter behov, når der skal løses daglige opgaver
  • Koordinere opgaver, der berører alle erhvervsrådgiverne i området
  • Gennemføre en korrekt, effektiv og smidig håndtering af kundebehandlingen og de øvrige administrative opgaver

Vi forventer, at du:

  • Har en god faglig indsigt på erhvervsområdet og holder din faglige viden ajour, bl.a. i forhold til bankens forretningsgange og systemer
  • Lægger vægt på kvalitet og arbejder struktureret, detaljeorienteret og trives med deadlines
  • Evner at bevare overblikket i pressede situationer
  • Har et positivt menneskesyn og lyst til at give kolleger og kunder gode løsninger og oplevelser
  • Er en holdspiller og er helhedsorienteret
  • Er initiativrig og forandringsvillig
  • Er god til at lytte og kommunikere

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en erhvervsafdeling med et højt ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende arbejdsform, der er karakteriseret ved frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø i et team af engagerede og motiverede kolleger

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Jens Bundgaard-Hansen på 74 37 57 53 eller 51 80 82 04. Du kan også skrive en mail til Jens på jens.bundgaard-hansen@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøg online hurtigst muligt og senest den 19. februar. Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os muligheden for at holde samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Aarhus-Aalborg ...

omfatter – udover områdehovedkontoret på Store Torv i Aarhus – afdelinger i Hobro, Højbjerg, Randers, Skanderborg, Vejlby Risskov, Viby og Aalborg. Alle afdelinger refererer til områdedirektør Torben R. Rasmussen.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Erhvervscenter Aarhus

Ansøgningsfrist

19. februar 2019

Kontaktperson

Erhvervsdirektør 
Jens Bundgaard-Hansen 
Tlf. + 45 74 37 57 53 
jens.bundgaard-hansen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster