Hvad kan vi gøre for dig

  Privatrådgiver til Sydbank i Aalborg

 

Sydbank er en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Ambitiøs vækstplan for Nordjylland

Sydbank Aalborg ønsker at være nordjydernes og aalborgensernes førstevalg, når det gælder valget af pengeinstitut. Derfor er vi også massivt til stede, hvor mange nordjyder kommer. Vi bakker op om det lokale liv i regionens største by, og vores navn og logo bliver mere og mere synligt på den lokale markedsplads. Vi har et stærkt fordelsprogram, som også byder på mange gode oplevelser for vores mange kunder.

Vores nye, moderne lokaler på Østre Havn skal sikre, at der fortsat er plads til væksten i Sydbank Aalborg. Sydbank har nemlig gennem længere tid oplevet en stigende kundetilgang i Nordjylland, og interessen for banken er voksende.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for privatkundeområdet? Så er du måske vores nye privatrådgiver i privatafdelingen i Sydbank i Aalborg.

Afdelingen er en del af vores nye hus på havnen i Aalborg, hvor vi har samlet alle kompetencer indenfor Erhverv, Privat, Private Banking og Investering, hvilket giver os mulighed for at skabe nogle gode kundeoplevelser på tværs af fagområderne. Vores team i Privat er kendetegnet ved høj performance, vi har højt til loftet og masser af energi. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen. Og vi går ikke på kompromis med at give vores kunder en professionel og kompetent rådgivning.

Om jobbet:

Vi søger en privatrådgiver, der sammen med de øvrige medarbejdere vil være med til at fortsætte den gode udvikling i Aalborg.

Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt og kontaktskabende med humoristisk sans og godt humør
  • Evner at arbejde struktureret og målrettet og motiveres af at skabe resultater og nå dine mål
  • Udviser nysgerrighed for ny læring og vil søge at inspirere kolleger med egen viden
  • Trives i en performancekultur og sætter pris på at blive dygtigere hver eneste dag
  • Sætter en ære i høj kundetilfredshed
  • Er bankuddannet og har erfaring fra et lignende job
  • Har erfaring med bolig-, pensions- og investeringsrådgivning

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved teamarbejde, gensidig tillid og højt til loftet

Derudover vil du få en kundeportefølje, der er tilpasset efter, at der er plads til de udfarende og opsøgende aktiviteter. Dette job vil kræve af dig, at du kan sikre en vækst i porteføljen, og at du ikke er bange for at bruge dit netværk til at skabe nye forretninger.

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Lindholm Bergsman på 74 37 72 44 eller tanja.lindholm@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest fredag den 30. november 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os muligheden for at holde samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbank Aalborg-Aarhus

... under ledelse af områdedirektør Torben R. Rasmussen, omfatter – udover områdehovedkontoret i Aarhus – afdelinger i Hobro, Højbjerg, Randers, Skanderborg, Vejlby-Risskov, Viby og Aalborg.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Rådgivergruppe Aalborg

Ansøgningsfrist

30. november 2018

Kontaktperson

Afdelingsleder 
Tanja Lindholm Bergsman 
Tlf. +4574377244 
tanja.lindholm@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster