Hvad kan vi gøre for dig

  Private Banker - Elite til Sydbank

 

Sydbank er en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Private Banking Elite har brug for at udvide teamet med en ekstra kollega. Vi er en del af området Corporate Banking & Finance, der er hjemmehørende på vores hovedkontor i Aabenraa, og betjener kunder i hele landet – herunder de største erhvervs- og Private Banking-kunder.

I Private Banking Elite får du ansvaret for at styrke og udbygge relationerne til en meget attraktiv kundeportefølje af Sydbanks absolut mest formuende kunder, der efterspørger en særdeles engageret og kompetent rådgivning og service. Vores relationer til kunderne bygger på professionalisme og tillid – så vi stiller store krav til os selv hver dag. Vi skal derfor også være i stand til at etablere et smidigt samarbejde med bankens øvrige specialistfunktioner, så vi altid betjener kunderne med de mest optimale løsninger.

Faglig profil

Vi forestiller os, at du har en lignende stilling i den finansielle sektor, hvor du har betydelig erfaring med rådgivning af formuende privat- og erhvervskunder. Du sidder måske i dag som erfaren rådgiver med ansvaret for formuende kunder, og du har en solid bankfaglig ballast og opdateret viden på kerneområderne bolig, investering og pension.

Du har:

  • Stærke kompetencer inden for formuerådgivning
  • Stærke kreditmæssige kompetencer, og det vil være en fordel med viden og erfaring med erhvervskunder og en vis regnskabsforståelse
  • En struktureret tilgang til dit arbejde, og du er god til at skabe overblik i pressede situationer, og du efterlever ordentlighed og høj kvalitet i kundekontakten
  • Lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer i en bank med stærke værdier og store ambitioner

Personlig profil:

  • Du udviser empati og er naturligt serviceminded
  • Du er en energisk og inspirerende rådgiver, der går foran
  • Du er målrettet og vil gerne skabe gode resultater – til fordel for kunderne og banken
  • Du udviser modenhed og beslutsomhed i relation til kunder og med naturlig og samtidig professionel autoritet, skaber du stor respekt omkring dit virke – både internt og eksternt
  • Du er selvstændig, proaktiv og har øje for værdien i et konstruktivt samspil med den øvrige organisation
  • Du har let til smil, bruger humoren i dit motiverende virke og skaber en god stemning omkring dig

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende rådgiverstilling i en kundefokuseret finansiel koncern
  • En udviklende nøglestilling, både fagligt og personligt, i en af bankens store enheder
  • Et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø
  • En god, direkte og uhøjtidelig omgangstone

Vil du vide mere ...

om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Private Banking-direktør Michael Albrectsen på 74 37 22 80 eller 51 80 77 84.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning online senest den 2. december. Send den gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Corporate Banking and Finance

I Corporate Banking and Finance repræsenterer vi samlet en række specialkompetencer især indenfor erhverv – herunder Merchant Bank, Sydbank Leasing og Storkunder, samt Private Banking Elite, som betjener bankens største Private Banking-kunder.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Private Banking Elite

Ansøgningsfrist

2. december 2018

Kontaktperson

Private banking-direktør 
Michael Albrechtsen 
Tlf. +45 74 37 22 80 
michael.albrechtsen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster