Hvad kan vi gøre for dig

  Afdelingsleder til Sydbank i Tønder

 

Sydbank en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for privatkundeområdet og ledelse? Så er jobbet som afdelingsleder i Tønder måske noget for dig.

Vi søger en kompetent og inspirerende afdelingsleder til privatafdelingen i Tønder. Din største opgave bliver på motiverende måde at lede og videreudvikle teamet og derigennem bidrage til at styrke den høje kundetilfredshed og sikre en stærk markedsposition for Sydbank i Tønder.

Om jobbet

Som afdelingsleder får du ansvaret for at videreføre den gode udvikling i filialen, som er kendetegnet ved alsidige kompetencer, handlekraft, individuel og faglig dygtig rådgivning og stort lokalt engagement. I Sydbank går vi ikke på kompromis med at give vores kunder professionel og kompetent rådgivning. Vi har fokus på konstant at udvikle os, så vi kan opfylde kundens fremtidige behov, hvorfor gensidig feedback og træning er en naturlig del af vores dagligdag.

Har du lyst til at fortsætte din lederkarriere i et spændende markedsområde, hvor du kan gøre en stor forskel, har du her muligheden for at søge et lederjob med rigtig gode udviklingsmuligheder. Med reference til filialdirektøren får du ansvaret for at lede et team af 14 dygtige privatrådgivere, kunderådgivere for Lokal Erhverv samt kundemedarbejdere.

Som afdelingsleder:

  • Udøver du aktiv ledelse, sætter mål og følger op på dem – samt er en dygtig sparringspartner og coach
  • Har du det driftsmæssige ansvar og sikrer, at både filialens top- og bundlinje udvikler sig positivt
  • Skaber du begejstring blandt medarbejderne og sikrer derved, at kunderne oplever engagement og dygtighed, når de møder Sydbank i filialen eller i byen
  • Sikrer du et godt internt fundament – bl.a. gennem træning, nye udviklingstiltag og god implementeringskraft
  • Afstemmer og kommunikerer du krav og forventninger og er en ærlig og reel leder, der interesserer sig for den enkelte, teamet og ”vejen til målet”
  • Bidrager du aktivt til samarbejdet og udviklingen i gruppen af 7 privatchefer i Sydbanks Område Sønderjylland

Vi forventer, at du:

  • Har stærke lederkompetencer og en relevant bankfaglig uddannelse, gerne suppleret med relevant efteruddannelse indenfor rådgivning og ledelse
  • Har solide kompetencer på privatkundeområdet – kredit, pension og investering
  • Er en god rådgivnings- og kreditmæssig sparringspartner for dine medarbejdere
  • Er konstruktiv, ligefrem og har en naturlig autoritet
  • Er ambitiøs, faglig dygtig og gerne vil skabe gode resultater – til fordel for kunderne og banken
  • Arbejder aktivt med at få nye kunder via bl.a netværk, ambassadører, kundearrangementer og mæglersamarbejde
  • Har let til smil, bruger humoren i din dagligdag og skaber en god stemning omkring dig
  • Brænder for med stolthed at tegne Sydbank ude i byen og herunder sikre synlighed via personligt engagement bl.a. i foreningslivet – stærke relationer er et nøgleord hos os

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt ambitionsniveau, med en stor grad af frihed, og hvor ledelse, drift og rådgivning ER din hverdag
  • En åben og inspirerende samarbejdsform
  • Gode udviklingsmuligheder i en bank, som tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne – det er Sydbanks ”Blå Tråd”

Vil du vide mere …

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Tommy Schneidelbach Pedersen på 74 37 53 23 / 24 78 82 06 eller på tosp@sydbank.dk. Du kan også kontakte privatdirektør Ole Jensen på 74 37 30 10 / 61 63 55 73 eller på olje@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist 21. oktober

Send din ansøgning online hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 21. oktober. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Sønderjylland ...

under ledelse af områdedirektør Laurids Kudsk omfatter områdehovedkontoret på Storegade i Aabenraa erhvervsfilialer i Sønderborg og Tønder samt privatfilialer i Nordborg, Gråsten og Padborg.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Rådgivergruppe Tønder

Ansøgningsfrist

21. oktober 2018

Kontaktperson

Filialdirektør 
Tommy Schneidelbach Pedersen 
Tlf. +74 37 53 23  
tosp@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster