Hvad kan vi gøre for dig

  Privatrådgiver til Sydbank i Viborg

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for privatkundeområdet og har en tilknytning til lokalområdet? Så er du måske vores nye privatrådgiver i Viborg.

I Viborg er vores team kendetegnet ved høj performance, højt til loftet og masser af energi. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen. Og vi går ikke på kompromis med at give vores kunder en god kundeoplevelse ved at yde en professionel og kompetent rådgivning. Endvidere tror vi på, at tætte relationer til vores kunder er med til at skabe gode kundeoplevelser.

Om jobbet:

Vi søger en privatrådgiver, der sammen med de øvrige medarbejdere og med fokus på den gode kundeoplevelse vil være med til at fortsætte den gode udvikling i Viborg.

Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt og kontaktskabende med humoristisk sans og godt humør
  • Evner at arbejde struktureret og målrettet og motiveres af at skabe resultater og nå sine mål
  • Udviser nysgerrighed for ny læring og vil søge at inspirere kolleger med egen viden
  • Trives i en performancekultur og sætter pris på at blive dygtigere hver eneste dag
  • Sætter en ære i høj kundetilfredshed
  • Er bankuddannet og har erfaring fra et lignende job
  • Har erfaring med bolig-, pensions- og investeringsrådgivning

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved teamarbejde, gensidig tillid og højt til loftet

Der kan være flere veje ind til jobbet: Du kan være en erfaren privatrådgiver med en solid og opdateret faglig baggrund, hvor du vil få en eksisterende portefølje, bestående af etablerede familier og mange spændende kunder. Dette job vil kræve af dig, at du kan sikre en vækst i porteføljen, og at du ikke er bange for at bruge dit netværk til at skabe nye forretninger. Alternativt er du en knap så erfaren privatrådgiver, som har mod på at starte med en lidt mindre portefølje og i fællesskab med resten af privatteamet løbende bygge på – både fagligt og kundemæssigt.

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Torben Wulff på 61 56 44 73 eller torben.wulff@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist 23.oktober

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 23. oktober. Vi behandler ansøgningerne løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Midtjylland...

under ledelse af områdedirektør Claus Brændstrup, omfatter – udover områdehovedkontoret i Herning – filialer i Brande, Holstebro, Silkeborg og Viborg.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Privatafdeling Viborg

Ansøgningsfrist

23. oktober 2018

Kontaktperson

Filialdirektør 
Torben Wulff 
Tlf. +45 74 37 80 09 
torben.wulff@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster