Hvad kan vi gøre for dig

  Private Banking-medarbejder til Private Banking Elite

 

Til Private Banking Elite i Aabenraa søger vi en engageret og serviceminded kollega, som er stærk på administrationen af bankens kundevendte ydelser og sætter en ære i at være tæt på kunderne og finde de løsninger, der er behov for – hurtigt og effektivt. Du skal derfor kompetent og selvstændigt kunne løse administrative opgaver med et bankfagligt indhold, som kræver, at du har erfaring fra en kundevendt funktion i en bank. Med reference til Private Banking-direktør Michael Albrechtsen får du mulighed for at præge den nyetablerede afdeling Private Banking Elite helt fra starten, hvor du får til opgave at opbygge administrative rutiner og processer, der tilfredsstiller bankens absolut mest velhavende kunder.

Vores relationer til kunderne bygger på professionalisme og tillid – så vi stiller store krav til os selv hver dag. Vi skal derfor også være i stand til at etablere et smidigt samarbejde med bankens øvrige specialistfunktioner, som er vigtige medspillere for os – så vi kan øge vores markedsposition og fastholde de kunder, som vi brænder for at betjene med optimale løsninger.

Private Banking Elite er en del af området Corporate Banking & Finance, der er hjemmehørende i Aabenraa, men betjener kunder i hele landet – herunder de største erhvervs- og Private Banking-kunder.

Jobbet:

  • Løse administrative opgaver for PB Elite indenfor bl.a. udlån/kredit, pension, bolig, betalingsformidling og investering
  • Servicere Private Banking-kunder i sager, hvor der ikke er behov for dybere rådgivning
  • Gennemføre sagsproduktion og afklarende spørgsmål fra filialservice i forbindelse med sagsproduktion
  • Være Private Banking-afdelingens imødekommende og smilende ansigt og stemme, som tager sig af kunderne, når rådgiveren er optaget
  • Praktisk planlægning og support til vores Private Banking-kundearrangementer

Vi forventer, at du:

  • Yder en korrekt, effektiv og fleksibel kundebehandling – med godt humør
  • Har en relevant uddannelse fra finanssektoren og erfaring fra en lignende stilling, gerne som privatrådgiver
  • Har solid erfaring med brug af bankens systemer indenfor bolig, pension og kredit
  • Holder din faglige viden ajour, bl.a. i forhold til bankens forretningsgange og optimal brug af bankens systemer
  • Har teknisk flair og på en effektiv måde kan håndtere kundesager via forskellige elektroniske medier
  • Har et positivt menneskesyn og lyst til at give kolleger og kunder gode løsninger og oplevelser
  • Sætter en ære i at være på forkant og fungere som den bedst mulige støtte for kollegerne
  • Er serviceminded, selvstændig og fleksibel med et unikt talent for at organisere og sætte dig ind i nye ting

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i en organisation med et højt ambitionsniveau
  • Gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • En serviceorienteret arbejdsform, hvor der er højt til loftet og plads til et godt grin

Vil du vide mere ...

om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Private Banking-direktør Michael Albrectsen på 74 37 22 80 eller 51 80 77 84.

Ansøgningsfrist 6. august

Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest 6. august. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Om Corporate Banking and Finance

I Corporate Banking and Finance repræsenterer vi samlet en række specialkompetencer indenfor erhverv – herunder Merchant Bank, Sydbank Leasing og Storkunder. Vi er desuden godt på vej med at etablere funktionen Private Banking Elite, som betjener bankens største Private Banking-kunder.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Private Banking Elite

Ansøgningsfrist

6. august 2017

Kontaktperson

Private banking-direktør 
Michael Albrechtsen 
Tlf. +45 74 37 22 80 
michael.albrechtsen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster