Jacob Pedersen analyserer og udarbejder som Sydbanks aktieanalysechef bankens aktiestrategi. Han har ansvaret for bankens aktieanalyseafdeling, som tæller i alt tre analytikere. Han udstikker Sydbanks holdning til investering i de globale aktiemarkeder og forskellige geografiske regioner. Jacob kommenterer med sit indgående kendskab og store erfaring på alle aktiemarkedsrelevante tendenser fra indtjeningsforventninger til værdiansættelse over politiske risici, investorhumør, geografisk aktieporteføljefordeling mm.
Jacob dækker og analyserer ligeledes virksomhederne Vestas og Ørsted. Derfor bidrager han gerne med kommentarer, analyser og indsigt i disse virksomheder - og udviklingstendenser inden for bæredygtig energi og vindmølleindustrien.
Jacob Pedersen har været ansat i Sydbank siden 2002, er bankuddannet og har en HD i finansiering, ligesom han er CFA Charterholder.