Sydbank Fonden er en almennyttig fond med brede formålsparagraffer, der fokuserer på støtte til kulturelt og folkeligt arbejde. Fonden støtter en bred vifte af projekter, der gør en forskel i lokalsamfund og kulturlivet.
Årligt uddeles studierejselegater til dimittender på uddannelsesinstitutioner, der er indgået aftale med. Desuden uddeles lærlingelegater til faglærte i samarbejde med lokalråd og virksomheder.
I 2024 har fonden doneret over 20 mio. kr. til 586 projekter i Danmark.
Ansøgninger behandles af fondens bestyrelse, der holder møder kvartalsvis. Du kan derfor forvente en sagsbehandlingstid på ca. tre måneder. Ansøgninger under 25.000 kr. kan dog, hvis de falder inden for fondens formål og retningslinjer, bevilges hurtigere.
Fonden prioriterer projekter med klare formål og gennemførelsesplaner.