Hvad kan vi gøre for dig

 

 NetBanken

Tekniske problemer – hvad gør jeg, hvis jeg oplever tekniske problemer?

Hvis du har problemer med at logge på NetBanken, oplever tekniske problemer eller har spørgsmål vedr. NetBanken er du velkommen til at kontakte vores Hotline på 74 37 25 98 eller hotline@sydbank.dk.

Oprettelse – hvordan får jeg NetBank?

Hvis du er over 15 år og ønsker at få NetBank, kan du tilmelde dig på følgende måder:

  • Tilmeld dig NetBanken online her
  • Kontakt Sydbank Direkte eller din Sydbank-filial.

Hvis ikke du har et NemID i forvejen, vil du få tilsendt dine oprettelsespapirer samt et NemID-velkomstbrev med nøglekort og adgangskode, når vi har oprettet din NetBank. Hvis du har et NemID i forvejen, sender vi dig et brev med information om, hvordan du logger på, når vi har oprettet din NetBank.

Hvis du er mellem 15 og 18 år, sender vi et orienteringsbrev til forældre/værge med information om, at vi har oprettet en NetBank til dig.

Er du mellem 13 og 15 år skal tilmeldingsblanketten fra sydbank.dk udskrives og underskrives af dine forældre eller din værge.

Log på – hvordan logger jeg på NetBanken første gang?

Når du har fået dit NemID-velkomstbrev med et nøglekort og en adgangskode, så er NetBanken klar til brug. Havde du allerede et NemID, da du bestilte NetBanken, skal du bruge det. Du får et brev, når NetBanken er oprettet til dig og klar til brug.

  1. Klik på ”Log på” i øverste højre hjørne og vælg ”NetBank”.
  2. Følg den vejledning, der fremgår af NemId-velkomstbrevet. Havde du NemID i forvejen, skal du bruge de login-oplysninger, du også bruger alle andre steder, du logger på med NemID.
  3. Klik på ”Næste”, og følg vejledningen på skærmen.

Fuldmagt – hvordan får eller giver jeg en anden fuldmagt til mine konti?

Ønsker du at give en anden Sydbank-kunde – f.eks. din ægtefælle – mulighed for at se og evt. disponere over dine konti i sin egen NetBank, skal du give vedkommende fuldmagt på følgende måder:

  • Den, der skal have fuldmagten, skal udfylde en fuldmagtsblanket online.
  • Fuldmagtsgiver eller fuldmagtshaver skal kontakte sin Sydbank-filial, som vil sende en fuldmagtsblanket til underskrift.

Spærring – hvordan spærrer jeg min NetBank?

Har du mistanke om, at der er nogen, der uretmæssigt har fået adgang til din NetBank, kan du spærre den på følgende måder:

  • I NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / Sikkerhed og NemID” / ”Spærring”
  • Kontakt Hotline på 74 37 25 98 - udenfor Hotlines åbningstid kan du kontakte Spærreservice på tlf. 75 94 50 93.
  • Kontakt Sydbank Direkte eller din Sydbank-filial.

Herefter vil du modtage en bekræftelse på din spærring pr. post. Vær opmærksom på, at det kun er din NetBank – men ikke dit NemID – der er blevet spærret.

Mens NetBanken er spærret, vil bekræftede betalinger og faste betalingsaftaler m.m. blive gennemført som sædvanligt.

Ønsker du at spærre dit NemID, kan du gøre det på følgende måder:

  • På nemid.nu
  • Kontakt Hotline på 74 37 25 98
  • Kontakt Sydbank Direkte eller din Sydbank-filial

Afmelding – hvordan afmelder jeg min NetBank?

Opsiger du dit engagement med Sydbank, kan du fortsat logge på din NetBank i de efterfølgende 13 måneder. Du vil derefter i yderligere fem år kunne logge på Sydbanks NetBoks, hvor du vil kunne se de dokumenter og kontoudskrifter, du fik tilsendt fra banken, mens du stadig var kunde. Du får automatisk en kode til NetBoks, når de første 13 måneder er gået.

Er du fortsat Sydbank-kunde, men ønsker ikke at have NetBank længere, skal du kontakte Sydbank Direkte eller din Sydbank-filial.

Hvordan får jeg besked når der er nyt til mig i Sydbanks NetBank?

Du kan i punktet ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”BeskedService” vælge at få besked fra sms eller mail når der kommer nyt til dig i Sydbanks NetBank - fx. ved post fra din rådgiver.

Indtastning af sms-kode i forbindelse med betalinger – hvorfor og hvordan?

Du vil nogle gange opleve, at du bliver bedt om at indtaste en sms-kode, når du laver betalinger. Det er en ekstra sikkerhedsprocedure, der er indført på udvalgte betalinger for at forøge sikkerheden i NetBanken. Sms’en bliver sendt til det mobilnummer, der står registreret under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger”.

Hvad gør jeg, hvis ikke jeg har mobilen ved mig?

NetBanken husker, at din betaling kræver en sms-kode. Du kan derfor senere finde betalingen under ”Betal og overfør” / ”Kommende betalinger” og indtaste mobilkoden, når du har adgang til din mobiltelefon.

Hvad gør jeg, hvis jeg er kommet til at slette sms’en?

Du kan få gensendt en sms-kode ved at finde betalingen i din NetBank under ”Betal og overfør” / ”Kommende betalinger”. Tryk på ”Indtast SMS” i højre side, og følg vejledningen på skærmen.

Stikprøvekontrol – hvad betyder det, hvis min betaling er udtaget til stikprøvekontrol?

Får du besked om, at din NetBank-betaling er blevet udtaget til stikprøvekontrol, er der tale om en ekstra, manuel sikkerhedsprocedure, der er indført på udvalgte betalinger for at forøge sikkerheden i NetBanken.

Vi behandler de betalinger, der er udtaget til stikprøvekontrol, i bankens normale åbningstid. Så hvis du har indtastet betalingen udenfor bankens normale åbningstid, vil den først blive ekspederet på den førstkommende hverdag. Du kan følge betalingens status i din NetBank under ”Betal og overfør” / "Kommende betalinger".

Få en sms-kode og undgå ventetid

Hvis du vil undgå ekspeditionstiden en anden gang, kan du selv afslutte sikkerhedstjekket ved at indtaste en tilsendt sms-kode. Det kræver blot, at du noterer dit mobilnummer i NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger” (eller under ”Administration / ”Brugeroplysninger” for brugere af Online Banking).


System Fejl



Genvejstaster