Hvad kan vi gøre for dig

 

 Investering

Placering – hvordan investerer jeg min opsparing?

Hvis du ikke er fortrolig med investering i værdipapirer eller ikke ønsker at bruge tid på at følge med i de finansielle markeder, har du mulighed for at lade banken pleje din opsparing via investering i værdipapirer:

  • Har du pensionsmidler, er Bankvalg i Sydbanks pensionspuljer en mulighed. Her investerer banken din pensionsopsparing i forskellige pensionspuljer.
  • Har du opsparede midler, der ikke er pensionsmidler, kan du investere dem via Sydbank PengePlan. Her investerer banken din opsparing i en række forskellige investeringsforeningsbeviser.

Begge typer aftaler indgås selvfølgelig med udgangspunkt i dine ønsker og din risikoprofil.

Rådgivning – hvordan kan jeg få investeringsrådgivning?

Hvis du ikke selv er fortrolig med investering i værdipapirer og ønsker personlig investeringsrådgivning om placeringen af din opsparing, har du mulighed for at blive rådgivet af en kunderådgiver eller investeringsrådgiver i banken. Rådgiveren vil tage udgangspunkt i dine individuelle økonomiske forhold og tilpasse investeringsforslagene hertil.

Køb – hvordan køber jeg aktier eller andre værdipapirer?

Hvis du selv ønsker at købe aktier eller andre værdipapirer, har du følgende muligheder:

  • Køb dem selv via NetBanken eller MobilBanken – dette er den billigste metode.
  • Kontakt din rådgiver for at få vejledning om investeringen. Rådgiveren tilbyder dig tillige at gennemføre handelen uden besvær for dig.

Salg – hvordan sælger jeg aktier eller andre værdipapirer?

Hvis du selv ønsker at købe aktier eller andre værdipapirer, har du følgende muligheder:

  • Sælg dem selv via NetBanken eller MobilBanken – dette er den billigste metode.
  • Kontakt din rådgiver for at få vejledning om de forskellige handelsmåder og gennemførelse af salget uden besvær for dig.

Pris – hvad koster aktiehandel eller handel med andre værdipapirer?

Det er forbundet med omkostninger at handle værdipapirer. Når du køber eller sælger værdipapirer beregner banken handelsomkostninger, hvilket også kaldes kurtage.


System Fejl



Genvejstaster