Hvad kan vi gøre for dig

 

 Elektronisk underskrift

Digital Post og elektronisk underskrift - Hvad er det?

Digital post fra offentlige myndigheder er de samme breve, som du modtager i din fysiske postkasse fra fx kommunen, sygehuset, ATP eller SKAT.

Det kan være patientindkaldelser, besked om plads til dit barn i daginstitution, indkaldelse til bilsyn eller forskudsopgørelse.

Private virksomheder, som forsikringsselskaber og banker, sender også digital post til deres kunder. Her kan det være fx opgørelser eller kontoudtog.

Forskellen mellem digital post og traditionel papirpost eller en e-mail er, at digital post skal modtages og læses på en sikker hjemmeside på internettet. De sikre hjemmesider, hvor du kan læse digital post fra det offentlige, er borger.dk eller e-boks.dk.

Samtidig sendes den digitale post krypteret. Det betyder, at sikkerheden er meget høj – også højere end ved almindelig papirpost eller e-mails.

En digital signatur er en elektronisk underskrift. Den sikrer, at du er den, du giver dig ud for at være, når du underskriver i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Du kan bl.a. bruge en digital signatur til at logge på forskellige tjenester, til at underskrive elektroniske blanketter og til at sende og modtage sikker e-mail.

Allerede bruger af e-Boks - Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en?

Hvis du allerede har en e-Boks, anbefaler vi, at du tilmelder dig Digital Post inden 1. november, så du allerede nu vænner dig til jævnligt at tjekke, om du har modtaget ny post.

Tast www.e-Boks.dk og klik på ”Log på privat”. Herefter logger du på med dit NemID, klikker på ’Tilmeld afsendere’ og vælger den grønne boks, hvor der står Digital Post.

Hvis du har en aktiv e-Boks behøver du ikke foretage dig noget for at modtage breve fra Sydbank. Som kunde bliver du automatisk tilmeldt post fra Sydbank i e-Boks.

Tilmelding til e-Boks - Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har en?

Hvis du ikke har en e-Boks, kan du tilmelde dig digital post fra det offentlige på borger.dk.

Her kan du også oprette en e-Boks og tilmelde dig digital post fra det offentlige. Du ser den samme indbakke på borger.dk og e-boks.dk.

NemID i e-Boks - Min NemID virker kun til min NetBank og ikke i e-Boks?

Da du aktiverede NemID i din NetBank, blev du spurgt, om du også ønskede en offentlig digital signatur til dit NemID. Hvis du sagde ja til dette, kan du allerede nu bruge NemID til at logge på offentlige hjemmesider.

Hvis du svarede nej, kan du sagtens ændre mening. Du kan selv tilknytte offentlig digital signatur til dit NemID. Klik på "Start bestilling af offentlig digital signatur til dit NemID", og følg vejledningen på skærmen.

Få NemID - Hvordan får jeg en NemID?

Alle, der er over 15 år og har et CPR-nummer, kan få NemID, som både kan bruges til netbank og alle andre steder. Du kan bestille det på www.nemid.nu eller få det ved at møde personligt op på et borgerservicecenter i en kommune.

Adgang til e-Boks - Hvordan kommer jeg ind i e-Boks?

Du kan komme ind i e-Boks fra din NetBank. Du kan også komme ind i din e-Boks fra e-Boks hjemmeside.

Elektronisk underskrift - Jeg har ikke aftalt elektronisk underskrift med min rådgiver?

Kontakt din rådgiver, eller ring til Sydbank Direkte på 70 10 78 79. Sydbank Direkte har åbent mandag-torsdag kl. 8-20, fredag kl. 8-18 og søndag kl. 11-15.

I tvivl – Skal jeg underskrive dokumenterne, hvis jeg ikke forstår dem?

Nej, du skal ikke underskrive dokumenterne, hvis du ikke forstår dem.

Kontakt i stedet Sydbank Direkte eller din rådgiver.

Post i e-Boks - Hvordan får jeg besked om, at der ligger noget i e-Boks?

Når dine dokumenter er klar til underskrift, får du en e-mail eller en SMS med besked om, at dokumenterne er klar til underskrift.

Du kan vælge mellem at få en SMS eller e-mail i e-Boksen.

Login-problemer i e-Boks - Hvad skal jeg gøre?

Ring til Sydbank Direkte på på 70 10 78 79. Sydbank Direkte har åbent mandag-torsdag kl. 8-20, fredag kl. 8-18 og søndag kl. 11-15.

Oprettelse af e-Boks – Hvordan får jeg en e-Boks?

Du kan oprette dig på www.e-boks.dk

To underskrifter – Hvordan skriver to personer under på samme dokument?

Dokumentet vil ligge til underskrift i hver jeres e-Boks. Så I går ind i hver jeres e-Boks og underskriver dokumentet med jeres NemID. Banken får besked, når begge underskrivere har skrevet under.


System Fejl



Genvejstaster