Medarbejdere, som har adgang til Online Banking, kan tilknytte deres personlige MitID, når de logger på Online Banking. Det har den fordel, at medarbejderne kan bruge den løsning og de koder, de er vant til. Der er ingen yderligere omkostninger, hvis medarbejderne bruger deres personlige MitID.
Ny sikkerhedsløsning til Online Banking
Sydbanks privatkunder er godt i gang med at skifte til MitID. Og fra slutningen af februar kommer turen til bankens erhvervskunder, som skal skifte til MitID som sikkerhedsløsning til Online Banking.
Med MitID udfases NemID nøglekort til erhverv. Og dermed styrkes sikkerheden, da nøglekortet kan kopieres og dermed misbruges.
Her på siden kan du læse mere om praktikken, og se en oversigt over de mest stillede spørgsmål og svar.
Hvornår skal jeres virksomhed skifte til MitID?
Alle erhvervskunder i Sydbank modtager i slutningen af januar information fra banken om udskiftningen.
Vent, til I får besked – eller skift allerede nu
Brugere af Online Banking får direkte besked i Online Banking, når det er deres tur til at skifte.
Virksomhedens brugere får ikke besked på samme tid. Hvis jeres virksomhed foretrækker, at alle brugere skifter på en gang, kan det godt lade sig gøre. Den enkelte bruger skal bare gå ind i Online Banking, under menupunktet "Sikkerhed", og her vælge "Skift til MitID".
For at få MitID til Online Banking, skal den enkelte bruger have skiftet til et personligt MitID. Vi gør opmærksom på, at både brugere, der er skiftet til MitID, og brugere, der ikke er skiftet endnu, kan blive trukket ud.