Få en rejseforsikring

  • Dækker kortholder på både erhvervs- og private rejser
  • Assistance døgnet rundt i tilfælde af skade
  • Mulighed for at tegne en tillægsforsikring ved rejser over antal dækkede dage

Sammen med et Sydbank Mastercard kan kortholder få en rejseforsikring på flere forskellige niveauer, afhængigt at korttypen, der bl.a. dækker for sygdom og lægeudgifter, hjemkaldelse, hjemtransport og afbestilling i Europa eller hele verden. Forsikringen tilbydes i samarbejde med Topdanmark.

Rejsen behøver ikke at være betalt med kortet, for at forsikringen dækker.

Hvem er dækket

Som kortholder er du dækket på erhvervs- og ferierejser.
På ferierejser sammen med dig som kortholder er din ægtefælle eller partner og dine hjemmeboende børn under 24 år dækket af forsikringen, og rejseforsikringen dækker også skirejser.
På ferierejser uden dig som kortholder skal din ægtefælle eller partner have et familiekort, og børn mellem 13 og 24 år skal have deres eget Mastercard Ung Debit med forsikring (dog ikke hvis de er hjemmeboende og rejser med familiekortholder).