Sydbank åbner døre i Fjernøsten

At dømme efter erhvervskundernes interesse for Fjernøsten – især Kina, men også fx Vietnam, Indonesien, Singapore og Indien – tænker stadigt flere virksomheder i mulighederne for at handle med Fjernøsten. Også mange virksomheder, der allerede har samhandel, efterspørger mere effektive løsninger, når det gælder håndtering af lokale betalinger, finansiering samt håndtering betalingsstrømme til/fra Fjernøsten.

Det står Sydbank derfor også klar med i kraft af stærke samarbejder med flere asiatiske banker.

– Via vores mangeårige samarbejde med banker i Fjernøsten kan vi i de fleste tilfælde tilbyde de individuelle løsninger, som kunderne efterspørger, fortæller Nicolai Schmit, der er afdelingsdirektør i Sydbank.

Der er nemlig en række særpræg, regler og arbejdsgange, der er meget ulig de, som man kender fra Danmark, men gennem samarbejde med de asiatiske banker, kan Sydbank skræddersy løsninger, der er tilpasset de enkelte lands regler og samtidig virksomhedens arbejdsgange.

– Eksempelvis kræver Kinas regering, at mere og mere samhandel med landet sker i kinesisk valuta (CNY) fremfor dollars, og her har vi en løsning med én samlet CNY-konto i stedet for to separate konti, uddyber Nicolai Schmit.

Ikke alle hedder Carlsberg

Ifølge Nicolai Schmit ligger den mest optimale løsning for fx betalinger og finansiering ofte hos en lokal bank i Fjernøsten.
– På de kanter kan man ikke bare gå ind i en bank og få hjælp. Det kræver forarbejde og kontaktpersoner, som ved, hvad det drejer sig om. De fleste danske virksomheder er jo ukendte navne i disse lande. Det er jo ikke alle, der hedder Carlsberg. Og der kan vi træde til og hjælpe, da vi har adgang i kraft af vores samarbejdspartnere.

Kontakt din erhvervsrådgiver for at høre mere om mulighederne.