Det er ikke muligt at tilmelde Visa/Dankort til Apple Pay

Mastercard og Mastercard Dankort kan fortsat tilmeldes – men der kan dog p.t. opleves sporadiske problemer med tilmelding, og vi opfordrer dig til at forsøge igen på et senere tidspunkt, hvis du får problemer.

Kom godt i gang med Apple Pay

For at bruge Apple Pay har du brug for et Sydbank Visa/Dankort* eller Sydbank Mastercard samt en iPhone 6 eller nyere. Derudover skal du sørge for, at dit styresystem (iOS) er opdateret.

Du kan bruge Apple Pay, der hvor du plejer at bruge dit kontaktløse kort – også i udlandet. Og i apps og webshops, der bruger Apple Pay som betalingsløsning. Se efter Apple-logoet i webshoppen.

Du betaler i butikker ved at holde din iPhone eller dit Apple Watch hen til betalingsterminalen, benyt Touch eller Face ID, og herefter vises et "OK" på skærmen. Når du har hørt et bip og en vibration, er din betaling gået igennem.

* Visa/Dankort bliver gradvist udfaset som betalingskort i Sydbank. Til gengæld tilbyder vi et nyt og opgraderet kort: Mastercard Dankort. Du kan læse mere om ændringen og Mastercard Dankort på sydbank.dk/nytkort.

Sådan får du Apple Pay

  • Opdater din mobilbank, så du er sikker på, at du har den nyeste version (5.21.0)
  • Åbn mobilbanken og vælg "Kortoversigt"
  • Vælg det eller de kort, som du vil tilknytte Apple Pay, og vælg
    "Tilmeld Apple Pay"

Umiddelbart efter tilmeldingen modtager du en sms om, at kortet er klar til brug i Apple Pay.

Du kan også tilmelde dine kort til Apple Pay via Apple Wallet 

FAQ

Hvor finder jeg Apple Pay?

Som kunde i Sydbank kan du tilføje dit Visa/Dankort* eller Mastercard til Apple Wallet. Det kan du gøre via MobilBanken eller Apple Wallet.

Hvad er en Wallet?

En Wallet er en digital tegnebog, som du kan bruge til at betale med.

Hvor kan jeg bruge Apple Pay?

Du kan bruge Apple Pay de steder, hvor du kan betale kontaktløst med Visa/Dankort* eller Mastercard, og i apps og netbutikker, der bruger Apple Pay som betalingsløsning.

Hvor sikker er løsningen?

Sikkerheden er høj. Apple Pay er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortop-lysninger på telefonen, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem mobil og terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures.
Herudover benyttes en række avancerede krypteringer af data.

Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være dækket på samme måde, som når du benytter dit fysiske betalingskort.

Vi anbefaler, at du sætter mobilen til automatisk at låse, når du ikke bruger den, så andre ikke kan få adgang til mobilen og Apple Pay.

Hvad kræver Apple Pay af enheder og styresystem (iOS)?

Din iPhone skal have iOS 8.1 eller senere udgaver.

Apple Pay virker med:
- iPhone 6 eller nyere i butikker, i apps og i Safari.
- Apple Watch i butikker og i apps.
- iPad Pro, iPad Air 2 og iPad mini 3 eller nyere i apps og i Safari.
- Mac i Safari sammen med en Apple Pay-aktiveret iPhone 6 eller nye-re eller et Apple Pay-aktiveret Apple Watch.

Se mere på www.apple.com/dk/apple-pay 

Hvad koster det at have Apple Pay?

Apple Pay koster ikke noget. Du betaler kun for det, du i forvejen betaler for at have et Visa/Dankort* eller Mastercard.

Er der gebyr på betalinger med Apple Pay?

Gebyrerne for betalinger med Apple Pay er de samme som ved brugen af dit fysiske betalingskort.

Se prislisten for kort her

Hvilke kort kan jeg bruge i Apple Pay?

Du kan bruge Apple Pay, hvis du har Visa/Dankort* eller Mastercard.
Undtaget er dog Mastercard Junior og Mastercard Business Deposit.

Når jeg tilføjer mit Visa/Dankort* til Apple Pay, betaler jeg så med Visa- eller Dankortdelen på kortet?

Når du betaler med Apple Pay, betaler du med Visa-delen af dit Visa/Dankort*. Derfor kan du risikere at ramme forbrugsloftet på de 25.000 kr. Vi anbefaler, at du supplerer med et Mastercard Debit eller Kredit, der har en højere forbrugsgrænse.

Kan jeg tilføje mit Dankort til Apple Pay?

Nej, Dankort bliver ikke understøttet af Apple Pay.

Kan jeg tilføje flere kort i min Wallet?

Ja, du kan tilføje flere kort i din Wallet.

Hvordan vælger jeg et andet kort ved betaling?

Hvis du i betalingsøjeblikket gerne vil betale med et andet kort end dit standardkort, så er dette muligt. Måden, du vælger et andet kort på, afhænger af den enhed, du anvender.

Se mere på www.apple.com/dk/apple-pay 

Læs flere spørgsmål og svar

* Visa/Dankort bliver gradvist udfaset som betalingskort i Sydbank. Til gengæld tilbyder vi et nyt og opgraderet kort: Mastercard Dankort. Du kan læse mere om ændringen og Mastercard Dankort på sydbank.dk/nytkort.