Kort fortalt

Når du sparer op, skal du gøre dig tanker om, hvilken slags opsparing du gerne vil have. Er det fx en ferie med familien, der trækker, kan du vælge at bruge din almindelige lønkonto til at spare op. Her kan du altid hæve pengene ud af kontoen, når du skal bruge dem, men ulempen er, at din opsparing bliver blandet sammen med dine øvrige penge.

Hvis du i stedet opretter en ny konto, vil du få isoleret pengene, så du hurtigt og nemt kan gennemskue, hvor meget du har sparet op. Du kan også vælge at oprette flere konti, hvis du fx skal spare op til både ferie og en ny cykel. 

Hvis du gerne vil have mere ud af dine penge, end du kan få på en almindelig konto, er der andre muligheder. Du kan fx vælge at betale mere af på din gæld, sætte mere ind på din pensionsopsparing eller investere. Vælger du at investere, skal du huske, at der altid er en risiko forbundet med at investere.

Spar op på din almindelige konto

Som nævnt kan du bruge en helt almindelig konto som opsparingskonto. Det kan være en god løsning for dig, der gerne vil have en enkel opsparingskonto med fleksibilitet til at hæve fra kontoen, når du har lyst, uden at skulle betale et gebyr for det.

Fordelene er bl.a., at du kan tilknytte Visa/Dankort til kontoen, der er intet krav om minimumsindskud, og du kan frit overføre penge til og fra kontoen via Mobilbank eller Netbank. Renten er variabel. 

Rente på Opsparingskonto

    Basis Pluskunde*
Plus300
Pluskunde*
Plus1500
Alm. Konto Fra 0 kr.
Fra 25.000 kr.
-0,75 %
-0,75 %
0,00 %
-0,75 %
0,00 %
-0,75 %
NemKonto Fra 0 kr.
Fra 250.000 kr.
0,00 %
-0,75 %
0,00 %
-0,75 %
0,00 %
-0,75 %

*Se Vilkår for Pluskunde-konceptet

Lad os investere for dig

Du kan også vælge at investere dine penge med OpsparingPlus, hvor vi investerer dine penge for dig i investeringsforeninger. Der er intet minimumsindskud, og vi plejer dine penge for dig - hver dag, året rundt.

Læs mere om OpsparingPlus

Mere gråt guld?

Vil du gerne have råd til mere, når du stopper på arbejdsmarkedet? Du kan overveje at sætte ekstra penge ind på din pensionsopsparing. Tag en snak med din pensionsrådgiver, og hør om mulighederne for at øge indbetalingen.

Læs om Pensionsopsparing

Bestil opsparingskonto

Du kan vælge at bruge den konto, du i forvejen bruger til din løn som opsparingskonto. Hvis du hellere vil have en separat konto til din opsparing, kan du ringe til Kundeservice på 96 10 17 18, så sørger vi for at oprette kontoen til dig. Du kan selv ændre navn på kontoen i din Netbank.  

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kundeservice på telefon 96 10 17 18 eller komme ned til os i en af vores filialer.

Overvej at nedbringe din gæld

Hvis du har gæld, fx et forbrugslån eller et boliglån, med en højere udlånsrente, end den indlånsrente du får på en opsparingskonto, kan det måske bedre betale sig for dig at betale af på din gæld end at spare op. Det kommer selvfølgelig an på, om du sparer op til en konkret ting, for du kan jo ikke købe en skiferie, hvis pengene er brugt til at betale ekstra ned på dit boliglån.

Indskydergaranti

I tilfælde af konkurs, dækker Garantiformuen indlån op til 100.000 EUR svarende til ca. 745.000 kr. pr. indskyder. Pensionskonti dækkes fuldt ud.

Læs mere om Garantiformuens dækning
Oplysningsskema om Garantiformuen