Aktiver dit nye kort

Du skal aktivere dit nye Visa/Dankort eller Mastercard, før du kan bruge det. Du kan aktivere dit kort via telefonen eller i Netbanken - se hvordan her på siden.

Sådan aktiverer du dit nye kort

Kontroller, at oplysningerne på kortet er korrekte, og at kuverten ikke bærer præg af at have været åbnet. Hvis den gør det, skal du kontakte os på 96 10 17 18.

Det er vigtigt, at du aktiverer dit kort indenfor 30 dage, efter du har modtaget kortet, ellers bliver det spærret. Du kan aktivere kortet via telefonen eller via din Netbank.

Via telefon

1. Ring til 44 89 73 50
Sørg for at have kortet foran dig, når du ringer.

2. Indtast kortnummer
Indtast det 16-cifrede kortnummer, der står på forsiden af kortet, og afslut med #

3. Indtast aktiveringskode
Indtast den 5-cifrede aktiveringskode, som er 0 (nul) og de sidste 4 cifre i dit CPR-nummer. Afslut med #

I Netbanken

1. Log ind
Log ind på din Netbank og vælg "Kortoversigt" (i menuen under "Forbrug og budget").

2. Bekræft med NemID
Klik på knappen "Aktiver kort" ud for dit kort, og bekræft dit NemID

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til aktiveringen af dit kort, er du velkommen til at ringe til os på 96 10 17 18 alle man-tors mellem kl. 08.00 og 18.00 og fredage 08.00-16.00.

Når du får nyt kort, skal du huske at:

  • underskrive på bagsiden af kortet med det samme.
  • dit nye kort ikke kan bruges, før du har aktiveret og underskrevet det.
  • dit nye kort har nyt kort nr., sikkerhedskode og udløbsdato. Derfor skal du ændre dine kortoplysninger hos Brobizz, mobilbetalingsløsninger, mobilparkeringsløsninger, iTunes og lign., hvis du har registreret dit kort som betalingsmiddel.
  • klippe dit eventuelle gamle kort i stykker, så magnetstriben og chippen bliver ødelagt.
  • tilmelde dig VISA Secure Code, Dankort Secure Code og/eller Mastercard Secure Code på www.nets.eu/sikkernethandel for sikker handel på internettet.
  • når du aktiverer dit kort, kvitterer du samtidig for at have læst vores kortbestemmelser. Du kan læse kortbestemmelserne her 

Pinkode

Har du valgt at bruge samme pinkode som på et af dine øvrige kort i Alm. Brand Bank, kan du bruge dit nye kort, når du har aktiveret det.

Er det dit første kort, eller har du valgt en ny pinkode til kortet, vil du modtage den med posten, et par dage efter du har modtaget kortet, men du kan allerede nu bruge kortet til at handle på internettet.