Foto: Vurderingsstyrelsen
Er du en af de mange boligejere, der har fået post fra Skattestyrelsen om, at du har betalt for lidt i boligskat i år, og at styrelsen også kommer til at opkræve for lidt i 2025? Så har vi her et par gode råd til, hvordan du skal forholde dig.
Vi begynder dog lige med en forklaring på, hvorfor boligskatten ikke har været korrekt opkrævet i første omgang.
De for lave opkrævninger af boligskat skyldes, at Skattestyrelsens it-systemer endnu ikke er helt gearede til den boligskattereform, der trådte i kraft den 1. januar i år. Som Vurderingsstyrelsen forklarer, så kan ”forskudsopgørelsen for 2024 og 2025 ikke lave en samlet beregning af skatterabat på tværs af de to skatter: ejendomsværdiskat og grundskyld. Derfor har nogle boligejere i første omgang fået en skatterabat, der var for stor”.
Automatisk tillægslån
Men selvom det er Skattestyrelsens systemer, der ikke har kunnet trække det rigtige beløb, betyder det desværre ikke, at der bliver slået en streg over den manglende betaling. I det brev, du har modtaget, har Skattestyrelsen anslået et beløb, som den manglende betaling omtrent lander på.
Som standardløsning på den mangelfulde opkrævning af boligskat får du automatisk et såkaldt ’tillægslån’ svarende til den manglende boligskat.
Tillægslånet koster en rente, der fastsættes fra år til år, og som ikke kan fradrages i din skat. Renten for 2025 er 2,66 %, og du skal være opmærksom på, at du betaler renter fra den 1. januar.
Tillægslånet løber, så længe du ejer din bolig, og det skal først betales, når du sælger den.
Er du frameldt indefrysningsordningen?
Men den nye boligskatteordning blev det muligt generelt at indefryse kommende stigninger i boligskatten.
Har du aktivt været inde i din forskudsopgørelse for 2024 og 2025 og framelde indefrysningslån, behøver du ikke tage stilling til mere. Så får du i stedet for det automatiske tillægslån en restskat med renter, når du får din årsopgørelse for 2024.
Sådan framelder du dig et indefrysningslån
Har du ikke lyst til at indefryse skatterne, kan du framelde dig ordningen frem til den 31. december på din forskudsopgørelse for 2024. Gør du det inden nytår, slipper du også for at betale renter. Renten tilskrives først, når lånet stiftes i starten af det efterfølgende år.
Log på skat.dk, og vælg din forskudsopførelse for 2024
Find ”Eksisterende ejendomme og grunde”, og tryk på den pågældende ejendom
Tryk på ”Vælg eller fravælg indefrysningslån til betaling af stigninger i din boligskat”
Vælg ”Nej” i feltet ”Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigning”
Tryk ”Registrer” nederst på siden og herefter ”Beregn” og ”Godkend”
Dette skal du overveje
Kan du leve med en boligskattegæld, der vokser med renters rente hvert år, til du sælger din bolig? Så behøver du ikke gøre noget.
Har du ikke frameldt dig indefrysningsordningen (se ovenfor), men vil du gerne slippe for tillægslånet, skal du aktivt framelde dig tillægslånet via en blanket inden nytår. Det kan du gøre her.
Hvis du framelder lånet, skal du tage stilling til, om du vil foretage en frivillig indbetaling inden den 31. december 2024 på baggrund af det foreløbige beløb fra Skattestyrelsen. Det nøjagtige beløb har du desværre endnu ikke. Ved en frivillig indbetaling slipper du for den rentetilskrivning, der løber på fra den 1. januar 2025.
Du kan også vente på, at din årsopgørelse for 2024 bliver klar i midten marts. Så vil det nøjagtige beløb fremgå, og du betaler restskatten med renter. Et tillægslån på fx 2.000 kr. vil udløse en rente på 13,25 kr.,