Når vi rammer seniortilværelsen, skal vi vænne os til, at vi bruger flere penge, end der kommer ind. I banken kalder vi det at gå fra opsparing til nedsparing. 

Men hvordan gør du det så i praksis? Det er desværre ikke så nemt. Der er nemlig en række forhold, man skal tage højde for – bl.a. skat og offentlige ydelser. Og så er der jo så lige de psykologiske faktorer. Når man har sparet op i mange år og samlet sammen, kan det være svært at gå baglæns og bruge af sine midler i hverdagen. Det kan godt give uro i maven.

Hvad er dine drømme?

Inden du går i gang med at overveje din seniorøkonomi, bør du tage dig tid til at se på, hvilke drømme og ønsker du har til din seniortilværelse. Måske ønsker du at rejse verden rundt eller at flytte i en anden bolig. Måske vil du endelig indfri drømmen om at bo i et varmere klima i nogle år. Der er så mange muligheder. 

Livskvalitet og fritid er vigtige aspekter af seniorlivet, og det er vigtigt at budgettere med disse aktiviteter. Mange seniorer nyder at rejse, deltage i hobbyer eller engagere sig i frivilligt arbejde. At have en klar plan for, hvordan du vil bruge din tid og penge, kan hjælpe med at sikre, at du får mest muligt ud af dine seniorår.

Hvad er dit behov?

Når du går fra løn til pension, så kig på dit behov for forbrug. Se på, hvilke udgifter der falder bort, fordi du ikke længere går på arbejde, og hvilke udgifter der kommer til, fordi du er mere hjemme. 

Det er også vigtigt at vide, at de første år i seniortilværelsen som regel er dér, hvor man har mest energi til at rejse og gøre alt det, man drømmer om. Jo ældre man bliver, jo færre kræfter har man som regel, og det smitter også af på ens forbrug. Derfor giver det god mening, at man har flere penge til rådighed i de første år af pensionstilværelsen sammenlignet med de følgende år.

Seniorer med 20 år i bolig

De fleste seniorboligejere har boet i deres nuværende bolig i mere end 20 år, og det er kun ganske få, der aktivt leder efter en ny og mindre bolig. Det viser Sydbanks nye boligejerbarometer, hvor vi har spurgt de danske boligejere om deres holdninger og planer. 

Det betyder med andre ord, at de fleste seniorer bliver boende, så længe de kan, i en bolig, der måske er en smule for stor til en eller to. Når man går fra løn til pension, falder bolig- og driftsudgifterne til varme, el, vand og termin altså ikke. 

Dertil skal dog siges, at næsten halvdelen af alle seniorer for længst har sagt farvel til deres boliglån. 

Vil man blive i egen bolig, til man skal ’bæres’ ud, er det samtidig vigtigt, at man har midler nok til at købe sig til hjælp i hus og have, så man får den tilværelse, man holder mest af. 

Vigtigt med den rigtige rækkefølge

Når man skal leve af sin opsparing og formue, er det vigtigt at trække på opsparingen i den rigtige rækkefølge. På den måde får man mest ud af de penge, man har brugt hele livet på at spare op. 

Det er ikke lige meget, om du bruger penge fra din frie opsparing eller penge fra din pensionsformue, fordi forskellige former for opsparing beskattes forskelligt. Omvendt kan det på det psykologiske plan føles ’forkert’ at tære på de rare kontanter, der står til lav eller ingen rente.

Så rækkefølgen, du tager hul på dine forskellige opsparinger på, er vigtig.

Har man en ratepension, kan den spredes ud over flere år end de 10 år, som mange er flasket op med. Udbetalingen af ratepensionen vil maksimalt kunne løbe til 30 år efter ens pensionsudbetalingsalder.

Har man en aldersopsparing, kan den blive udbetalt som et eller flere engangsbeløb, i rater eller livsvarigt. Har man friværdi, kan man låne i den. Og boligskatterne kan fryses inde.

Få hjælp af rådgiver 

Der er mange spørgsmål, man helst skal kende svaret på. Det kan man sjældent selv gøre optimalt. Der er alt for mange regler og skattesatser involveret til, at man kan overskue, hvordan man får mest ud af sine penge. 

Inden man går på pension, giver det derfor god mening at tage en snak med en rådgiver om, hvordan seniorøkonomien ser ud og få lagt en plan for, i hvilken rækkefølge man skal tære på sine opsparinger, og om man evt. skal tage lån i sin friværdi.

Dertil kommer, at det altid er godt at tale med en rådgiver, der kan give udefra-perspektiver på ens drømme og forventninger.