2024 blev endnu et solidt år i dansk økonomi. Målt på størrelsen af BNP-væksten er det siden 2006 kun overgået af corona-comeback året i 2021. Endnu engang var det også i høj grad præget af medicinalindustrien, der stod for omtrent halvdelen af væksten i dansk økonomi. Det er dog mindre end tidligere. Vi ser altså nu, at dansk økonomi er begyndt at køre på flere cylindre. Det venter vi vil fortsætte i 2025, hvor der endnu engang er lagt op til et godt år i dansk økonomi og hvor forbrugerne kan spille en lidt større rolle. Der er dog også sorte skyer, der kan true dansk økonomi. De to største og mest åbenlyse er risikoen for en handelskrig og risikoen for, at krisen i den tyske industri spreder sig til resten af den tyske økonomi. Her er vi mest bekymrede for tysk økonomi, men grundlæggende er vi optimistiske på vegne af dansk økonomi.

Solid økonomisk vækst og et stærkt arbejdsmarked danner grobund for et nyt godt år i dansk økonomi

Dansk økonomi er en af de økonomier, der har klaret sig bedst i den vestlige verden over de seneste år. Det fortsatte i 2024 med en ny høj BNP-vækst. Endnu engang bør man dog understrege, at tallene for BNP, eksport og industriproduktion er kraftigt påvirket af Novo Nordisk. Det er derfor i vores optik langt fra et fyldestgørende billede af, hvordan dansk økonomi og de fleste danske virksomheder har oplevet 2024.

Det har i højere grad været et år på det jævne, men dog trods alt et år, hvor der kom mere liv i de dele af dansk økonomi, der ikke relaterer sig til medicinalsektoren. Det venter vi vil fortsætte i 2025, hvor det endda for både privatforbruget og boligmarkedet kan tage lidt til i styrke. Vi ser også ind i store stigninger i både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, men da mange af pengene bruges i udlandet, vil det næppe have den helt store effekt på dansk økonomi.

Figur 1: Faktisk BNP-udvikling og Sydbanks forventninger, årlig vækst, procent

Prognosen byder derfor endnu engang på en fremgang i BNP på mere end tre procent. Udover et lidt stærkere bidrag hviler prognosen også på en fortsat fremgang i medicinalsektoren. En stærk afslutning på 2024 betyder dog også, at vi har et stort såkaldt statistisk overhæng. Det resulterer i, at selv med nulvækst i alle fire kvartaler i 2025 vil dansk økonomi ende med at være vokset med mere end 2 procent sammenlignet med 2024. Det element spiller ikke i lige så høj grad ind i 2025, og her forventer vi også en mere behersket vækst.

Prognosen bygger derudover på en forventning om fortsat stilstand i tysk økonomi, mens vi kun forventer beskedne, eller kortvarigt høje, toldmure. På den baggrund er prognosen da også ganske positiv, og vi vurderer, at de nedadrettede risici er størst.

Eksporten er fortsat i hopla, men en handelskrig er en reel trussel

Eksporten fortsætter med at være den helt store vækstmotor i dansk økonomi. Den stærke fremgang i eksporten er fortsat drevet af en buldrende medicinaleksport, hvor især eksporten af medicin til USA er braget op. Det har gjort USA til vores klart største eksportmarked. Vi kommer dog ikke uden om, at Trumps raslen med toldsablen er en alvorlig trussel for eksporten. Ganske vist bliver store dele af vores amerikanske vareeksport produceret lokalt i USA, og kan derfor ikke pålægges told.

Ikke desto mindre er handelsbarrierer dårlige nyheder for Danmark, da rigtig meget af vores velstand er skabt af frihandel. En handelskrig med Europa risikerer at sende europæisk økonomi i bakgear, og det vil bestemt ikke gøre eksportudsigterne på nærmarkederne bedre, hvor eksporten til Tyskland, Norge og Sverige gennem de seneste år har haltet.

Den haltende udvikling på nærmarkederne kan blandt andet tilskrives udfordringer i den globale industri, der gennem de seneste tre år har været hårdt ramt af en vigende efterspørgsel. Vi ser små tegn på bedring i den amerikanske industri, men det kan formentlig henføres til øget optimisme blandt de amerikanske industrivirksomheder efter valget af Trump. Den europæiske og kinesiske industri, som har større betydning for dansk økonomi, er plaget af lav efterspørgsel.

Den lave efterspørgsel har ramt den tyske og svenske industri hårdt, da både Tyskland og Sverige har en stor industri. Det har været en væsentlig årsag bag afmatningen i eksporten til Tyskland og Sverige. Sverige er godt i gang med at sænke renten, og det er vores forventning, at det vil give den svenske økonomi et rygstød. Den tyske økonomi slås derimod med strukturelle og langsigtede udfordringer. Det ses blandt andet ved, at den tyske økonomi, som det eneste af G7-landene, har haft negativ vækst i både 2023 og 2024.

Prognosen bygger på, at eksporten fortsat vil være den store trækhest i dansk økonomi. Vi forventer en forsigtig bedring i eksporten ekskl. medicin, men det vil kræve, at europæisk økonomi bevæger sig fremad.

Den primære drivkraft for eksporten vedbliver dog at være medicinaleksporten. En stor og global handelskrig fra Trump vil uomtvisteligt være skidt for en lille og åben økonomi som den danske. I prognosen forudsætter vi kun moderate stigninger i toldsatserne, da vi forventer, at toldtruslerne skal anskues som et oplæg til forhandlinger. Risikoen er dog, at toldsatserne bliver højere, end vi forudsætter. Alene usikkerheden omkring told kan påvirke erhvervsinvesteringerne negativt.

Forbrugerne sætter tæring efter næring

Privatforbruget har i vores optik været én af de negative overraskelser i 2024. Første kvartal af 2024 bød på en moderat vækst, og det blev fulgt op af et fald i privatforbruget i både andet og tredje kvartal. Det pyntede dog klart i fjerde kvartal, hvor forbrugerne kom solidt ud af 2024 med en vækst i privatforbruget på 0,6 procent.

Vi fastholder en optimisme omkring, at privatforbruget i de kommende år kan blive en kilde til højere vækst. Det gør vi, fordi købekraften for de fleste lønmodtagere nu er lidt højere end før inflationskrisen. De første overenskomstaftaler for de kommende tre år peger i retning af, at købekraften vil stige med 1,0 – 1,5 procentpoint årligt. Det matcher reallønsstigningen for COVID-19, og det kan fungere som en saltvandsindsprøjtning til privatforbruget. Vi justerer dog i lyset af de nyligt vedtagne overenskomster vores skøn for lønstigningerne en spids ned.

Figur 2: Realløn, indekseret

Foruden stigningen i købekraften, slår danskernes indestående i bankerne rekord måned for måned. Danskernes opsparinger bugner. Derudover fortsætter de positive takter på arbejdsmarkedet. Det giver også brændstof til privatøkonomien. Den positive beskæftigelseseffekt ses dog mest på danskernes bankkonto og i mindre grad ude i butikkerne.

I takt med, at særligt de korte renter forventes at falde yderligere, og købekraften vokser støt, er det stadig vores forventning, at det vil materialisere sig i, at forbrugerne slipper grebet om håndbremsen. Meget tyder dog også på, at inflationskrisen i 2021-2022 ikke har sluppet sit tag i forbrugerne. Det kan meget vel hænge sammen med, at basale nødvendigheder som for eksempel fødevarer, stiger mere end den generelle inflation.

Af andre daglige nødvendigheder kan det nævnes, at benzinpriserne gennem længere tid har holdt sig i ro, men selve prisen for en liter benzin er ligesom mange andre varer meget dyrere end før pandemien. Den psykologiske effekt af, at mange varer er steget 20-30 procent i pris, ser ud til at veje tungt hos forbrugerne. For butikkerne og andre, der er afhængige af forbrugerne, kan man håbe, og det er også helt klart vores forventning, at tiden – og flere penge mellem hænderne – læger alle sår. Langsomt vil forbrugerne vænne sig til et nyt og højere prisniveau. Vi bevarer derfor en forsigtig optimisme i forhold til, at privatforbruget kommer op i gear i de kommende år.

Vi er snublende tæt på 6 millioner indbyggere – det ses tydeligt på arbejdsmarkedet

Den imponerende fremgang på arbejdsmarkedet er et direkte spejlbillede af, at befolkningen vokser. Ved udgangen af 2024 var det snublende tæt på, at befolkningstallet rundede 6 millioner, og meget tyder nu på, at milepælen rundes i 2025. Det vil i så fald være 3 år tidligere end den seneste befolkningsprognose.

Befolkningsfremgangen er nærmest udelukkende drevet af indvandring, da fertilitetskvotienten falder. Vi får færre og færre børn. I dag får en kvinde i gennemsnit 1,5 barn. Da fertilitetskvoten var på sit højeste i slutningen af 70’erne og lige op til finanskrisen, lå tallet på knap 2 børn per kvinde. Udviklingen er især drevet af, at vi bliver flere og flere enlige – vi har tidligere afdækket betydningen af det voksende antal enlige for boligmarkedet og byggeriet.

Heldigvis er vi lykkedes godt med at integrere de mange indvandrere på arbejdsmarkedet. Det har været den afgørende faktor bag den store stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen. Hvis de danske virksomheder kan fortsætte med at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, kan der være grobund for lidt yderligere stigning i beskæftigelsen. I en tidligere analyse har vi kigget nærmere på, om der er en risiko for, at den udenlandske arbejdskraft vil søge hjem. Her fandt vi, at forskellen i lønniveauet mellem Danmark og mange østeuropæiske lande i de senere år er blevet mindre, men i absolutte tal er lønforskellen stadig så markant, at det er vores vurdering, at den udenlandske arbejdskraft stadig finder det attraktivt at søge mod Danmark – læs mere i vores analyse her.

I forhold til den udenlandske arbejdskraft er en "risiko" på den korte bane nok snarere en mulig fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, der kan få dele af den ukrainske arbejdskraft i Danmark til at vende tilbage til Ukraine. Der er i dag mere end 21.000 ukrainere i arbejde i Danmark. Det er en stigning på næsten 15.000 personer, siden krigen begyndte. Den ukrainske arbejdskraft udgør i dag 5,3 procent af den udenlandske arbejdskraft. Den ukrainske arbejdskraft arbejder især i landbruget, industrien, hoteller og rengøring.

Figur 4: Ukrainsk arbejdskraft i Danmark, tusinder

Rentefald forgylder boligejerne

På boligmarkedet mærkes effekten af rentefald og forventningen om flere rentenedsættelser. Både priserne på huse og ejerlejligheder har nu passeret topniveauerne under corona. Samtidig har de seneste måneder budt på ganske mærkbare prisstigninger. Fortsætter udviklingen gennem de seneste tre måneder i det kommende år, står hus- og lejlighedspriserne til at være 12-15 procent højere om ét år. Vi forventer, at boligpriserne stiger lidt mindre, men der er ingen tvivl om, at fremgangen på arbejdsmarkedet, den stigende købekraft og rentefald kan give et pænt løft i boligpriserne.

Det er ikke så overraskende, at boligpriserne stiger hurtigst i København. Her er der mangel på boliger, rentefaldet vejer tungere, og der er en solid indkomstudvikling i området. Prisen på en københavnsk ejerlejlighed er gennem de seneste 10 år blevet fordoblet. Det er vores forventning, at prisen på københavnske ejerlejligheder i løbet af 2025 kan stige noget mere end det brede boligmarked. Vi forventer dog, at prisstigningerne vil rodfæste sig i størstedelen af boligmarkedet, men med store regionale forskelle.

Vi har også en forventning om, at rentefaldet vil understøtte nybyggeriet, som gennem 2023 og 2024 har været plaget af høje renter og stigende materialepriser. I fjerde kvartal af 2024 steg det påbegyndte byggeri af enfamiliehuse med mere end 400 boliger sammenlignet med tredje kvartal af 2024. Samtidig har de seneste kvartaler også budt på flere bolighandler. Det understøtter alt sammen boliginvesteringerne, der har været underdrejet i perioden med høje renter. Vi forventer, at stigende boliginvesteringer kommer til at bidrage positivt til dansk økonomi i 2025.

BNP-væksten kan både blive højere og lavere, men vi ser størst risici i nedadgående retning

Som altid kan prognosen vise sig at være for optimistisk eller pessimistisk, men i modsætning til de seneste prognoser er det her vores vurdering, at risiciene er størst i nedadgående retning.

På minussiden finder vi helt klart risikoen for en global handelskrig. Det vil unægteligt ramme en lille, åben økonomi som den danske. De seneste år har budt på flere eksempler på knas i forsyningskæderne, og her har de danske virksomheder vist sig at være yderst omstillingsparate. Det vil efter alt at dømme også denne gang være en formildende omstændighed, hvis Trump for alvor svinger toldpisken. Vi holder især øje med told på europæiske varer, da det kan ramme europæisk økonomi negativt.

På plussiden ser vi grobund for, at privatforbruget kan yde et større tilskud til den økonomiske vækst i lyset af, at der er lovende udsigter for danskernes privatøkonomi. Rentefald kan ligeledes understøtte erhvervs- og boliginvesteringerne. Samtidig tyder alt på, at også de kommende år vil byde på en solid vækst i medicinaleksporten. Alene denne umættelige efterspørgsel efter medicin kan betyde, at strømmen af positive overraskelser i eksporten og hele økonomien kan fortsætte.

Derfor er det vores samlede vurdering, at de kommende år byder på solid vækst i dansk økonomi med medicin som den store vækstmotor og en gradvis højere fart i BNP ekskl. medicin i takt med, at effekterne fra de seneste rentenedsættelser og den stigende købekraft forplanter sig i økonomien.

Se den samlede økonomiske prognose her