Legater
Legatsøgning kan være en god måde at supplere en anstrengt studieøkonomi. Du kan f.eks. søge støtte til dit studie, studieophold i udlandet, forskningsprojekter eller sociale aktiviteter.
Sådan gør du
- Udvælg hvilke legater, du vil søge. Dine chancer for at få et legat er størst, hvis du finder nogle få legater, der passer godt på din situation, fremfor at du søger en masse tilfældige legater.
- Lån f.eks. en legathåndbog/cd-rom på biblioteket eller dit studiested. Eller prøv (gratis) at søge efter legater på LegatNet.dk eller Studerende online.
- Hvis de udvalgte legater har tilknyttet et ansøgningsskema, så brug det.
- Hvis legaterne ikke har et særligt ansøgningsskema, bør din ansøgning indeholde informationer om, hvem du er, hvad du studerer og dit formål med at søge legatet. Se et eksempel på en ansøgning.
- Suppler evt. din ansøgning med relevante bilag som f.eks. budget, karakterudskrift, CV, anbefalinger og anden dokumentation.
- Lav en liste over hvilke legater, du har søgt, og anfør tidspunkt for indlevering og uddeling. Så kan du bedre holde dig ajour med, hvilke legater du evt. får.
- Hvis du er så heldig at få tildelt et eller flere legater, skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt skal betale skat af almindelige studielegater, mens rejselegater er skattefrie. Læs mere om beskatning af legater.
- Det er god skik at sende et takkebrev og evt. en rejserapport til administratoren for de fonde, du har fået støtte fra.
Et lån i Sydbank
Hvis ikke du får samlet nok penge sammen ved at søge legater, har du stadig mulighed for at tage et U-lån på op til 25.000 kr. i Sydbank.