Få Sydbanks NetBank

Gratis NetBank til din daglige økonomi

Med Sydbanks gratis NetBank får du en internetbank, hvor du selv kan ordne mange af dine daglige bankforretninger, når det passer ind i din tidsplan.

Du får et godt overblik over dine konti, lån og depoter, og du kan fx betale dine regninger, overføre penge og handle værdipapirer. Samtidig sparer du både tid og penge.

Hvordan fungerer NetBank

Du kan bruge Sydbanks NetBank fra en hvilken som helst computer med adgang til internettet – både pc og Mac, så du nemt kan ”gå i banken” både hjemmefra, fra jobbet, på rejsen osv.

Ud over adgang til Sydbanks Netbank får du samtidig mulighed for at logge på bl.a. skat.dk og borger.dk, fordi dit MitID også fungerer som din digitale signatur.

Hent MitID nøgleapp til iPhone Hent MitID nøgleapp til Android

Se priser for NetBank

Se regler for NetBank

Se pinkoden til dine betalingskort i NetBanken

I NetBanken kan du desuden se pinkoden til dine betalingskort under menupunktet "Kortoversigt".  

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er NetBank åben?

Du kan komme i NetBanken det meste af døgnet alle ugens dage.
NetBanken er nemlig kun lukket fra kl. 03 til 05 – dog fra kl. 02 til 06 natten mellem lørdag og søndag – hvor vi opdaterer systemet.

Hvad koster det at bruge NetBanken?

NetBank i Sydbank er gratis. Du kan desuden gratis overføre penge mellem dine egne konti og mellem dine og andres konti i Sydbank. Det er gratis at betale regninger via danske indbetalingskort og tilmelde betalinger til BetalingsService.

Du kan se en oversigt over muligheder og priser her

Hvordan opretter jeg en NetBank?

Hvis du er over 13år* og ønsker at få NetBank, kan du tilmelde dig på følgende måder

1. Tilmeld dig NetBanken online her
2. Kontakt kundeservice eller din Sydbank-filial.

Hvis du har et MitID i forvejen, sender vi dig et brev med information om, hvordan du logger på, når vi har oprettet din NetBank.


* Hvis du er mellem 13-14 år skal dine forældre skrive under på at vi må oprette en netbank til dig. Hvis du er mellem 15 og 18 år, sender vi et orienteringsbrev til forældre/værge med information om, at vi har oprettet en NetBank til dig.

Hvad med sikkerheden af din NetBank

Du kan altid tjekke ægtheden af din NetBank ved at se efter, om der er et billede af en hængelås i toppen af din internetbrowser. Dobbeltklikker du på hængelåsen, skal der stå "Udstedt til: portal4.sydbank.dk".

Har du mistanke om, at der er nogen, der uretmæssigt har fået adgang til din NetBank, kan du spærre den på følgende måder:

- NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / Sikkerhed og MitID” / ”Spærring”
- Kontakt Hotline på 74 37 25 98 hverdage kl. 8-18 – udenfor åbningstiden kan du kontakte Spærreservice på 75 94 50 93.
- Kontakt kundeservice på 70 10 78 79 eller din Sydbank-filial

Herefter vil du modtage en bekræftelse på din spærring pr. post. Mens NetBanken er spærret, vil bekræftede betalinger og faste betalingsaftaler m.m. blive gennemført som sædvanligt.

 Se flere spørgsmål om NetBank og MitID

NetBank  MitID

Få hjælp med teknikken hos Hotline

Det er nemt at tilmelde sig og nemt at bruge Sydbanks NetBank.

Og skulle der opstå spørgsmål eller problemer undervejs, er du altid velkommen til at ringe til vores Hotline på 74 37 25 98 hverdage fra kl. 8-18.

Følg med i nyheder og advarsler

Vi opdaterer Log-ind-siden til NetBanken løbende med beskrivelse af nye funktioner og advarsler. 

Læs mere nyheder og advarsler her

Scan jævnligt din computer for virus

Vi anbefaler, at du ofte tjekker din computer for virus og scanner din computer med et opdateret antivirusprogram.

Tag banken med i lommen

Med Mobilbanken ved hånden kan du nemt og hurtigt klare din økonomi i hverdagen, og dit økonomiske overblik er aldrig mere end et enkelt klik væk – uanset om du er på farten eller slapper af derhjemme på sofaen.

Læs mere om Mobilbanken