Bliv rejseklar

Når tiden nærmer sig for din rejse, er der altid nogle praktiske ting, du bør have styr på:

  • Tjek, om dit pas stadig er gyldigt og ikke udløber, mens du er væk. Hvis passet skal fornyes kan det tage op til 14 dage.
  • Undersøg, om de lande, du planlægger at besøge, kræver visum.
  • Overvej, om du har brug for en rejseforsikring. Dit gule sygesikringsbevis dækker dine udgifter i forbindelse med sygdom, uheld eller dødsfald i Europa og i de lande, der har kystlinje til Middelhavet – men kun inden for den første måned af din rejse. Forsikringen dækker dog ikke, hvis du arbejder i udlandet, eller hvis du er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet. Hvis du vil tegne en rejseforsikring, kan du vælge en årsrejseforsikring som tillæg til din indboforsikring eller en forsikring, der kun dækker den specifikke rejse. Du har også mulighed for at få et Sydbank MasterCard med rejseforsikring.
  • Tjek, om du bør vaccineres.
  • Sørg altid for at have lidt kontanter på dig, når du kommer til et nyt land. Hvis ikke du har vekslet til den lokale valuta, kan du stadig komme langt med euro eller dollars.
  • Medbring min. en slags betalingskort.
  • Medbring dit NemID-nøglekort. Så kan du altid logge på NetBanken, uanset hvor du er i verden.
  • Medbring telefonnummeret til Nets - det tidligere PBS, som du skal ringe til, hvis du mister dit betalingskort (+45 44 89 29 29). Du kan også selv spærre dit betalingskort via din mobil, hvis du går ind på mobil.sydbank.dk.
  • Opret evt. en Hotmail-adresse, så familie og venner forholdsvis nemt kan komme i kontakt med dig.

Kontakt Sydbank

Valuta-info på mobilen

Med MobilBanken kan du nemt finde dagens valutakurser og omregne priser, selvom du er på farten.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job