Fordeling af pensionsopsparingen i tilfælde af skilsmisse
Som udgangspunkt er din pensionsordning ikke en del af fællesformuen, hvilket betyder, at den som overvejende hovedregel ikke skal deles ved separation og skilsmisse – uanset hvornår pensionen er oprettet.
Rimelighedsprincippet
Reglerne bygger på et grundlæggende princip om, at alle rimelige pensionsordninger ikke skal deles, og at ægtefæller, der skal skilles, hver især beholder sine egne pensionsordninger. Rimelighedsvurderingen tager udgangspunkt i, om pensionen svarer til personens job- og uddannelsesmæssige situation. Overenskomstbestemte og/eller arbejdsmarkedspensioner vil blive anset for rimelige. Dog vil større ekstra-indbetalinger til en arbejdsmarkedspension i mange tilfælde ikke blive betragtet som rimelige. For selvstændig erhvervsdrivende er det virksomhedens økonomi, der er afgørende for, om pensionsordningen er rimelig.
Regelsættet bygger på følgende hovedregler:
- Skifteretten kan fastsætte en skønsmæssig kompensation, hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende, fordi der er stor ulighed i størrelsen af ægtefællernes pensionsordning.
- Hvis ægteskabet har varet i under 5 år, skal pensionsordningerne ikke deles, uanset om de er rimelige eller ej.
- Skifteretten kan fastsætte en kompensation til fordel for den ægtefælle, som af hensyn til familien har valgt i en periode at forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist og derfor ikke har sparet op til pension.
Håndtering af reglerne i praksis
Hvis en pension – eller en del heraf – skal indgå i bodelingen, indeholder reglerne en tvungen delingsrækkefølge:
- Den person som ejer pensionen, skal selv beholde den.
- Personen skal betale en kontant kompensation til ægtefællen.
- Er det ikke muligt at betale den kontante kompensation på én gang, aftales en afdragsvis betaling over nogle få år.
- Er det ikke muligt at stille passende sikkerhed i forbindelse med afdragsordningen, kan skifteretten bestemme, at der skal ske deling af pensionsordningen.