Arv og testamente

Der er en række faste regler for, hvordan din formue fordeles, når du dør. Men nogle af disse regler blev ændret pr. 1. januar 2008, hvor arveloven blev tilpasset nutidens familiemønstre med bl.a. sammenbragte børn og ugifte samlevende.

Tvangsarveretten begrænses

Med den nye arvelov har du fået større frihed til at disponere over din formue ved testamente. Tvangsarven – den del af dine livsarvingernes og din evt. ægtefælles arveret, som ikke kan fratages ved testamente – er blevet reduceret fra 1/2 til en 1/4 af dit bo. Det betyder omvendt, at du nu selv har mulighed for at disponere over ¾ af din formue ved testamente. Hvis ikke du har nogle tvangsarvinger, kan du i testamentet disponere over hele arven.

Du har også mulighed for at kunne bestemme, at en livsarvings arveret skal begrænses beløbsmæssigt til 1 mio. kr. Denne bestemmelse vil naturligvis kun få betydning ved dødsboer, hvor tvangsarven til hver enkelt livsarving vil overstige 1 mio. kr.

Længstlevende ægtefælles retsstilling er styrket

I ændringen af arveloven er der også lagt vægt på at styrke den længstlevende ægtefælles retsstilling. Derfor er den længstlevende ægtefælles legale arveret forhøjet fra 1/3 til 1/2 af den afdødes formue.

Grafik: Diagram: Forsikringer

Af ægtefællens arveret på 1/2 af den afdødes formue er kun 1/4 eller i alt 1/8 af den afdødes formue tvangsarv, som ikke kan begrænses ved testamente. Herudover er længstlevende ægtefælles adgang til at få henstand med udbetaling af arv til førstafdødes børn udvidet i den nye arvelov.

Udvidet samlevertestamente

Pr. 1. januar 2008 er det også blevet muligt at lave et såkaldt ”udvidet samlevertestamente”. Hensigten er, at ugifte samlevende på en forholdsvis nem måde skal kunne oprette et testamente om gensidig arveret.

Det kræver dog blot, at I kan opfylde de betingelser, der er for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab, og har

fælles bopæl og venter, har eller har haft fælles barn

eller

levet sammen i en fælles bolig i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før din død.

Arveklasser

De eksisterende arveklasser er bevaret i den nye arvelov, hvilket betyder, at den del af din formue, som ikke er disponeret ved testamente, fordeles til dine efterladte i en fast prioriteret rækkefølge.

Dine nærmeste arvinger er ægtefælle og børn. Hvis et barn er afgået ved døden, træder barnets børn i dettes sted (1. arveklasse). Hvis du både har ægtefælle og børn deles arven nu med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene – mod før 1/3 til ægtefællen og 2/3 til børnene. Hvis du har en ægtefælle, men ingen børn, tilfalder hele arven ægtefællen, og hvis du har børn, men ingen ægtefælle, deles arven ligeligt mellem børnene.

Hvis du ikke efterlader dig arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse – dine forældre. Også i 2. arveklasse gælder, at hvis en arving er død, træder arvingens børn i dennes sted. Hvis du heller ikke har arvinger i 2. arveklasse, går arven videre til 3. arveklasse, der er dine bedsteforældre eller, hvis disse er døde, deres børn.

Uskiftet bo

Muligheden for at vælge ikke at skifte bo opretholdes i den nye lov. Det indebærer, at din ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis du efterlader dig en ægtefælle og fælles livsarvinger. Senest 6 måneder efter din død laver man en opgørelse over boets aktiver og passiver. Livsarvingerne vil få deres arv, når længstlevende ægtefælle dør, eller ægtefællen vælger at skifte (f.eks. hvis han/hun gifter sig igen). Hvis du samtidigt efterlader børn, som ikke er ægtefællens børn, skal de acceptere det, før ægtefællen kan blive siddende i uskiftet bo.

Notartestamente

Vil du være helt sikker på, at ingen kan anfægte et evt. testamente, anbefaler vi, at testamentet udarbejdes i samarbejde med en advokat og underskrives sammen med en notar, hvorefter et eksemplar opbevares på dommerkontoret. Her sørger de samtidig for at indberette til Centralregistret for Testamenter, at et testamente er oprettet.