Betaling af regninger
Mange betaler stadig deres regninger på posthuset eller i banken, selv om der findes både billigere og mindre tidskrævende løsninger. Her kan du læse om nogle af alternativerne til køen ved skranken:
Betalingsservice
Betalingsservice er et betalingssystem, der automatisk betaler dine faste regninger - f.eks. huslejen eller dit fagforeningskontingent - til tiden. Det er gratis at bruge denne service, og når først dine regninger er tilmeldt, skal du ikke bekymre dig om andet, end om der er penge på kontoen. Forud for hver måned får du tilsendt en oversigt, hvor du kan se, hvor meget du skal betale i den kommende måned og til hvem. Du kan selv tilmelde dine regninger til Betalingsservice i NetBanken eller ved at kontakte din rådgiver.
NetBanken
Det er helt gebyrfrit at betale regninger i NetBanken - hvad enten du betaler dem enkeltvis, tilmelder dem Betalingsservice eller får dem som Elektronisk indbetalingskort.
Samlebetaling
Du kan også vælge at få ordnet dine regninger gennem Sydbanks Samlebetaling. Tilmelder du dig Samlebetaling, skal du blot skrive dit kontonummer og betalingsdatoen på indbetalingskortene, underskrive dem og sende dem til os i en af de portofrie kuverter, du får af os. Så klarer vi resten for p.t. 7 kr. pr. kort. Dine faste regninger tilmelder vi derefter til Betalingsservice, og så vil de fremover blive ekspederet gebyrfrit.