Kapitalpension

Oprettelse

Du kan oprette en kapitalpension indtil 15 år efter, du har nået efterlønsalderen.

Arbejdsgiverordning

Kapitalpensionen kan oprettes som en aftale med din arbejdsgiver. Denne sørger så for indbetalingen på kontoen, uanset om arbejdsgiveren bidrager til kapitalpensionen, eller om det kun er dig, der indbetaler.

Privattegnet ordning

En kapitalpension kan også oprettes som en privattegnet ordning, hvor du selv foretager indbetalingerne.

Maksimal indbetaling

Der kan maksimalt indbetales 46.000 kr. Op til denne grænse kan du indbetale så lidt eller så meget, du vil, og du kan indbetale ad en eller flere gange. Det maksimale indskudsbeløb reguleres fra og med indkomståret 2014.

Pristalsregulering

Der kan træffes aftale om automatisk pristalsregulering af indbetalingerne, således at pensionsopsparingen kan forventes at bevare sin købekraft.

Skattefradrag
Indbetalinger på en kapitalpension kan trækkes fra i bundskatten, men ikke i topskatten, i indskudsåret. Fradrag for indbetalinger skal kunne rummes i den personlige indkomst. Afkastet af det opsparede beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Arbejdsgiver­ordningVed en arbejdsgiverordning sker skattefradraget samtidig med indbetalingen via lønsedlen.
Privattegnet ordningVed en privattegnet ordning trækkes indbetalingerne fra på selvangivelsen.

Skattemæssige forhold

Når din kapitalpension bliver udbetalt, skal du betale 40 % af opsparingen i afgift til staten. Og med en fradragsværdi på 37 % i 2010, er der umiddelbare økonomiske incitament til at spare op på en kapitalpension væk. Dog har kapitalpensionen en række fordele: Den modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg, og du vælger selv, om du vil have den udbetalt af én eller flere omgange. Derudover kan du til enhver tid lave kapitalpensionen om til en ratepension.

Udbetaling og afgift
PensioneringHvis kapitalpensionen er oprettet før 1. maj 2007, kan pensionen udbetales ved det 60. år. Er kapitalpensionen oprettet efter 1. maj 2007, kan pensionen udbetales, når efterlønsalderen er nået. Udbetalingen sker til 40 % afgift. Du kan hæve hele opsparingen på en gang eller ad flere gange. Vælger du at hæve én af dine kapitalpensioner eller en del heraf, vil du fra det efterfølgende indkomstår ikke længere opnå fradrag for indbetalinger til kapitalpension.
Tab af erhvervsevneMister du erhvervsevnen, inden du bliver pensioneret, og tilkendes du førtidspension, kan kapitalpensionen udbetales mod fradrag af statsafgiften på 40 %.
Livstruende sygdomHvis du får diagnosticeret en livstruende sygdom inden pensionsalderen, er der mulighed for at få kapitalpensionen udbetalt mod fradrag af 40 % statsafgift.
DødsfaldSkulle du dø, inden du når pensionsalderen, udbetales hele ordningen efter fradrag af 40 % statsafgift uden om boet til den begunstigede - dvs. ægtefælle eller livsarvinger. Efter ønske kan ordningen dog også vælges udbetalt til boet.
Udbetaling til orlovsfinansieringDer er mulighed for at hæve kapitalpensionen helt eller delvist til finansiering af forældreorlov. Der må maksimalt hæves et beløb svarende til forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen. Det hævede beløb beskattes som personlig indkomst.
Deludbetaling og ophævelseDer kan foretages deludbetaling af en kapitalpension, ligesom den kan ophæves før det tidligste mulige udbetalingstidspunkt, selv om der ikke er tale om varigt tab af erhvervsevnen eller død. Men i så fald betales en afgift på 60 % af det udbetalte beløb.

Placering af opsparingen

En kapitalpension kan placeres på flere måder, f.eks.

  • på bankens pensionskonto, der giver en stigende rente, efterhånden som opsparingen vokser.
  • i pensionspuljerne, der plejes af bankens investerings-specialister.
  • i eget værdipapirdepot, hvor du kan investere i eksempelvis obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser.

Overførsel

Kapitalpensionen kan overføres til et andet pengeinstitut eller til et forsikringsselskab.

Kreditorbeskyttelse

Kapitalpensionen kan ikke overdrages til eje, sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditors side.

Hvis du kommer under konkurs, kan konkursboet forlange, at evt. uforholdsmæssige store indbetalinger i løbet af de seneste tre år – set i forhold til din formuestand – indbetales til konkursboet.

Forsikringer

Der kan i tilknytning til en kapitalpension tegnes

  • Gruppelivs- og invalideforsikringer
  • Individuelle livs- og invalideforsikringer
  • Opsparingsforsikring
  • Børnerente.

Forsikringspræmierne hæves på kapitalpensionen og trækkes således rent faktisk også fra i skat.

Pensionsafkastskat

Opsparing på kapitalpension er underlagt reglerne om pensionsafkastskat. Der skal betales pensionsafkastskat af det afkast, der stammer fra indestående i obligationer, aktier eller placeret kontanter. Pensionsafkastskatten udgør 15 % i 2010.

Renten

Den nominelle årlige indlånsrente på Kapitalpension er afhængig af kontoens saldo:

  • Saldo på 250.000 kr. og derover: 1,25 % af hele saldoen.
  • Saldo på 100.000 kr. - 249.999 kr.: 0,50 % af hele saldoen.
  • Saldo under 100.000 kr.: 0,25 %

Renten er variabel og bliver hvert år tilskrevet den 31.12.


Kontakt Sydbank

Sparer du nok op?

Se, hvor meget du får ud af at komme tidligt i gang med pensionsopsparingen.

 

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job