PFA Gruppesikring
De efterladte kan stå i en anstrengt økonomisk situation, hvis en forsørger falder væk. Det kan f.eks. skyldes, at der i forbindelse med huskøb eller lignende er optaget store lån, som skal afdrages og forrentes. En Gruppesikring i Sydbank kan afhjælpe disse problemer. Gruppesikring dækker helt eller delvist indfrielsen af restgælden i banken ved død som følge af sygdom eller et ulykkestilfælde.
Hvordan dækker Gruppesikring?
Gruppesikring dækker indfrielse af en eventuel restgæld, herunder visse kautionsforpligtelser, på forsikredes lån i Sydbank op til 864.000 kr. (2010). Når restgælden er indfriet, vil et eventuelt overskud blive udbetalt til nærmeste pårørende eller til andre begunstigede.
Hvem kan deltage?
Alle Sydbanks kunder mellem 18 og 59 år, der har et engagement med banken på mindst 10.000 kr., kan deltage i Gruppesikring. De skal blot give tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Du kan vælge mellem 4 forsikringssummer
Du kan vælge mellem 4 forsikringssummer, der pristalsreguleres hvert år. Præmien fastsættes én gang om året (pr. 1. januar) og betales kvartårligt forud. Den årlige præmie (tarifpræmien) fastsættes på baggrund af aldersfordelingen for de omfattede forsikrede og PFA Pensions tariffer, der er anmeldt til Finanstilsynet.
Præmien reduceres med evt. bonus og er derfor også afhængig af skadeforløbet i ordningen. Forsikringssum og præmier fastsættes således:
| Forsikringssum | Kvartårlig præmie * |
|---|---|
| *) Præmien indeholder et administrationsgebyr til Sydbank. | |
| 864.000 kr. | 369,75 kr. |
| 648.000 kr. | 284,25 kr. |
| 432.000 kr. | 198,75 kr. |
| 216.000 kr. | 113,25 kr. |
Afgift
Præmien er ikke fradragsberettiget på selvangivelsen, og der skal ikke betales indkomstskat eller statsafgift ved en eventuel udbetaling. Ved død kan der evt. blive tale om boafgift, medmindre der er tale om krydslivsforsikring.
Hvornår ophører forsikringen?
Forsikringen ophører automatisk ved udgangen af det kvartal, hvori den forsikrede fylder 65 år. Forsikringstageren kan i øvrigt selv opsige forsikringen med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Forsikringen bortfalder tillige ved kundeforholdets ophør, eller hvis præmiebetalingen ophører.
Forsikringsbetingelser
De nærmere vilkår for Gruppesikring er beskrevet i forsikringsbetingelserne, der fås sammen med tilmeldingsblanketten.
PFA Pension
Sydbanks Gruppesikring tegnes gennem forsikringsselskabet PFA Pension, som Sydbank har et samarbejde med.
PFA PensionSundkrogsgade 4
2100 København Ø
Tlf. 39 17 50 00
Fax 39 17 59 50
pension@pfa.dk
Sydbank modtager provision for at henvise forsikringen til PFA Pension