Handel på internettet

Du kan handle lige så sikkert med dit Sydbank MasterCard Debit på internettet som i en almindelig forretning.

Ønsker du at handle i en internetforretning og betale med dit Sydbank MasterCard Debit, skal du indtaste dit kortnummer, kortets udløbsdato og evt. kortets tre kontrolcifre.

Verified by Visa og MasterCard SecureCode

For at mindske risikoen for misbrug af internationale betalingskort har nogle internetbutikker indført et ekstra sikkerhedstjek, når du skal betale med Visa/Dankort, MasterCard Debit eller MasterCard. I så fald vil du møde et af disse logoer på butikkernes hjemmeside:

Grafik: Verified by Visa og MasterCard SecureCode

Sikker nethandel med Verified by Visa og MasterCard SecureCode

Det er nemt at handle i forretninger, der er tilmeldt MasterCard SecureCode og Verified by Visa. Verified by Visa og MasterCard SecureCode er indført som sikkerhedsstandard af de to internationale kortorganisationer i fællesskab. Det betyder, at betalingen sker på samme måde, uanset om du bruger dit Visa kort eller MasterCard.

Øget sikkerhed i flere og flere forretninger

Antallet af internetforretninger, der har indført den nye sikkerhedsstandard, stiger hele tiden verden over. Handler du tit i udenlandske internetforretninger, vil du jævnligt blive bedt om at anvende én af disse to sikre betalingsformer.

Opret din kode nu – eller næste gang du handler

For at handle i internetforretninger, der benytter Verified by Visa og MasterCard SecureCode, skal du enten oprette din kode nu, eller næste gang du handler i en internetforretning, som anvender sikkerhedsstandarden.

Indsigelsesfrister

Du kan finde nærmere oplysninger om indsigelsesfristen i kortholderreglerne for MasterCard Debit.

Sådan gør du indsigelse

Prøv først at kontakte forretningen for at få tilbageført pengene. Husk at gemme korrespondancen. Samtidig kan du kontakte din Sydbank-afdeling og fortælle, at du muligvis har et problem med en betaling. Lykkes det ikke at få pengene ad denne vej, kan du rette henvendelse til din Sydbank-afdeling igen.

Generelle råd ved handel på internettet

Læs betingelserne

Hvis du ønsker at købe noget, bør du læse købsbetingelserne grundigt igennem. Du skal sikre dig, at du ikke med dette ene køb kommer til at starte et abonnement eller tegne dig for flere betalinger, hvis det ikke er din hensigt.

Gem dokumentationen

Når du har bestilt en vare, bør du gemme dokumentationen fra købet enten som et print eller ved at lave en elektronisk kopi af skærmbilledet. Husk også at gemme både web-adressen til forretningen og adressen til den side, hvor du eventuelt kan afbestille købet/abonnementet igen. Internetbutikken er forpligtet til at kvittere for købet, f.eks. via en e-mail. Denne kvittering skal du også gemme.

Kontroller posteringerne på din konto

Er der trukket beløb på din konto, som du ikke kender til, eller er der trukket et højere beløb på din konto, end du havde godkendt ved bestillingen, skal du straks kontakte banken

Særlige råd ved handel med Sydbank MasterCard Debit på internettet

Pas på dit kortnummer

Oplys aldrig dit kortnummer, medmindre du er i en decideret købssituation, hvor du ønsker at betale for noget. I andre situationer skal du aldrig, selv om du bliver opfordret til det, indtaste dit kortnummer. Hverken som ID, en del af "medlemsoplysninger" eller for at komme videre til en anden side.

Beskyttelse af data i Danmark

Alle danske netbutikker beskytter dine betalingsinformationer med en såkaldt SSL-kryptering. Du kan nemt tjekke, om forbindelsen mellem din computer og netbutikken er sikker. Er forbindelsen sikker, er der en hængelås i nederste højre hjørne i din internetbrowser. Indtast først kortnummer mv., når forbindelsen er sikker.

Beskyttelse af data i udlandet

Du kan handle med udenlandske internetbutikker med dit Sydbank MasterCard Debit. Nogle udenlandske internetbutikker bruger fortsat ikke SSL-kryptering til at beskytte betalingsinformationerne. Du kan nemt tjekke, om forbindelsen mellem din computer og den udenlandske netbutik er sikker. Er forbindelsen sikker, er der en hængelås i nederste højre hjørne i din internetbrowser. Indtast først kortnummer mv., når forbindelsen er sikker.

Abonnementsordning med netbutik

Når du indgår en abonnementsordning, giver du netbutikken lov til at overføre beløb fra dit Sydbank MasterCard Debit, uden at du selv foretager en handling. Derfor bør du gennemgå kriterierne for betaling i abonnementsordningen meget grundigt, før du oplyser kortnummer mv.

Nyt Sydbank MasterCard Debit

Når dit kort skal fornyes, ændres udløbsdatoen. Hvis du har indgået abonnementsaftaler, skal du derfor orientere den pågældende netbutik om den nye udløbsdato, for at abonnementsaftalerne kan fortsætte.

Her kan du læse mere

Du kan læse mere om nethandel på:

Samlet oversigt over regler og råd for Sydbank MasterCard

Tilbageførsel af betalinger, du ikke har godkendt

Når du har betalt med dit Sydbank MasterCard Debit, vil du i nogle situationer kunne få tilbageført en betaling.


Spærring af kortet

Du kan spærre kortet via:

  • Tlf. +45 44 232 232
  • Fax +45 44 68 11 36

Kontakt Sydbank

Abonnement på internettet

Husk altid at læse aftalevilkårene godt igennem, inden du tegner et abonnement på internettet.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job