Falske mails - pas på phishing

Visas, MasterCards og Nets' navn og logo er flere gange blevet misbrugt i forbindelse med de såkaldte phishing-mails. Det vil sige mails, som it-kriminelle sender til tilfældige modtagere, typisk med en opfordring om at følge et link, hvor man efterfølgende bliver bedt om at indtaste kortoplysninger m.m. Herefter kan de it-kriminelle misbruge disse oplysninger.

Sydbank, Visa, MasterCard eller Nets ville aldrig sende en mail, der indeholder et link, hvor en kunde skal bekræfte personlige oplysninger.

Hvis du har mistanke til en mail, skal du:

  • lade være med at besvare den
  • lade være med at klikke på linket
  • straks slette mailen fra både din indbakke og papirkurven.

Herefter bør du opdatere dit antivirus-program og så scanne din pc.

Hvis du har opgivet dit kortnummer

Har du allerede oplyst kortnummer, kontrolcifre og kode, skal du hurtigst muligt få spærret det/de kort, du har givet oplysninger om.

Kontakt din Sydbank afdeling eller Nets - det tidligere PBS - på +45 44 89 29 29 eller fax +45 44 68 11 36. Du skal opgive dit navn og adresse og fortælle, at din bank er Sydbank. Endvidere skal du opgive dit kortnummer, kontonummer eller CPR-nummer. Herefter vil dit kort straks blive spærret.

For Sydbank MasterCard (kreditkort) og MasterCard Debit

Kontakt Sydbanks 24-timers kortservice på +45 44 232 232. Du skal her opgive dit kortnummer, kontonummer eller CPR-nummer.


Kontakt Sydbank

Spær dit kort

I bankens åbningstid skal du kontakte din lokale Sydbank- afdeling

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job