Design dit eget betalingskort

Du kan selv vælge, hvilket motiv du vil have på forsiden af dit Dankort, Visa/Dankort og/eller Visa Electron i stedet for vores almindelige Sydbank-design. Så i stedet for at have et nusset billede af børnene eller hunden i pungen, kan du nu få dem i slidsikker udgave – direkte på dit kort.

Et hav af muligheder

Du kan vælge at bruge

  • et af dine egne private fotos med f.eks. dit hus eller din familie
  • et af vores mange, flotte motiver, vi stiller til rådighed.

Der er dog grænser for, hvad du kan få på kortet. Du kan f.eks. ikke bruge anstødelige billeder, billeder med politiske eller religiøse motiver, eller billeder som andre har ophavsret til, f.eks. billeder af biler og motorcykler eller billeder med et logo – så bliver din kortbestilling afvist.

Sådan gør du

  • Klik på linket herunder
  • Læs og accepter reglerne for den korttype, du ønsker at bestille
  • Læs og accepter betingelserne for udstedelse og design
  • Vælg, om du ønsker at udskifte et af dine nuværende kort, eller om du vil have en helt ny korttype. Udskifter du dit nuværende kort, beholder du din pinkode.
  • Vil du udskifte dit nuværende kort med samme korttype, skal du være opmærksom på at vælge den rigtige korttype i designprogrammet.
  • Vælg dit favoritbillede – følg anvisningerne på skærmen.
  • Du modtager dit nye kort med posten inden for 14 dage.

Pris

Første gang du vil lave dit helt eget betalingskort, koster det 50 kr. + evt. årsgebyr – derefter koster det 50 kr. + gebyr for erstatningskort + evt. årsgebyr. Er kortet knyttet til en Startjobkonto eller en U-konto, er det gratis at designe dit eget kort.

Hvis vi får brug for at sende dig et nyt kort

Dit kortdesign bliver gemt i vores systemer i 1½ år. Her tages dog forbehold for evt. ændringer som kan betyde, at billedet bliver slettet og derfor skal uploades på ny. Og skal dit betalingskort udskiftes på bankens foranledning inden for 1½ år efter, at du har designet dit eget kort, sender vi dig bare et nyt kort med det samme billede uden omkostninger for dig. Udskifter vi derimod kortet senere end 1½ år efter, vil du i stedet få et nyt kort i vores almindelige Sydbank-design.


Kontakt Sydbank

Regler for kort

Selv om du designer dit eget betalingskort, er det selvfølgelig også omfattet af Sydbanks generelle regler for brugen af kort.

Læs mere

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job