Hovedmenu
Handelsudtryk
- Ab fabrik
- Leveringsbetingelse. Angiver, at køber betaler samtlige omkostninger ved varens levering. På engelsk anvendes udtrykket "ex factory" eller "ex works". Ifølge Incoterms overtager køber risikoen for varen, fra det øjeblik sælger stiller varen til købers disposition på det aftalte sted (f.eks. fabrik eller lager).
- C & F (Cost and Freight)
- Leveringsbetingelse, der benyttes synonymt med CFR.
- CFR (Cost and Freight)
- Leveringsbetingelse. Angiver, at sælger betaler omkostninger og fragt, mens køber betaler øvrige leveringsomkostninger, f.eks. forsikring. Ifølge Incoterms overtager køber risikoen for varen, fra det øjeblik den passerer skibets ræling i afskibningshavnen. Også kaldet C & F.
- CIF (Cost, Insurance, Freight)
- Leveringsbetingelse. Angiver, at sælger betaler omkostninger, forsikring og fragt. Ifølge Incoterms overtager køber risikoen for varen, fra det øjeblik den passerer skibets ræling i afskibningshavnen.
- CIP (Carriage and Insurance Paid)
- Leveringsbetingelse. Angiver, at sælger betaler omkostninger, fragt og forsikring. Ifølge Incoterms overtager køber risikoen for varen, fra det øjeblik sælger leverer varen til første fragtfører.
- COD (Cash on Delivery)
- Det engelske udtryk for "pr. efterkrav". Det vil sige, at varens pris opkræves ved leveringen, f.eks. af vognmanden el. postbudet.
- Ex Factory (el. Ex Works)
- Engelske udtryk for ab fabrik.
- FAS (Free alongside Ship)
- Leveringsbetingelse. Ifølge Incoterms er sælgers leveringsbetingelse opfyldt ved at levere godset frit langs skibets side i afskibningshavnen.
- FCA (Free Carrier)
- Leveringsbetingelse. Angiver, at sælger betaler samtlige omkostninger, indtil varen er leveret til en fragtfører, f.eks. en speditør. Ifølge Incoterms overtager køber risikoen for varen, i det øjeblik sælger leverer varen til den aftalte fragtfører på det aftalte sted.
- FOB (Free on Board)
- Leveringsbetingelse. Angiver, at sælger betaler samtlige omkostninger ved varens levering, indtil varen er om bord på skibet. Ifølge Incoterms overtager køber risikoen for varen, fra det øjeblik den passerer skibets ræling i afskibningshavnen.
- Freight collect
- Påtegning på forsendelsesdokument i forbindelse med transport af varer. Angiver, at fragten opkræves ved varens ankomst på bestemmelsesstedet.
- Freight prepaid
- Påtegning på forsendelsesdokument i forbindelse med transport af varer. Angiver, at fragten er betalt forud.
- Incoterms
- Sammenskrivning af det engelske International Commercial Terms. Internationale regler for ensartet fortolkning af handelsudtryk, f.eks. leveringsbetingelser såsom CIF, FOB, FCA. Udarbejdet af ICC. Seneste ajourføring i år 2000. I en overgangsperiode ses der dog henvisninger til såvel "Incoterms 1990" (1990 var året for den forrige ajourføring) som til "Incoterms 2000".
Hjælp
Sitemap
Søg
Ordbog
Vilkår
Sites
Job