Vidste du?
Om NetBanken generelt
- at NetBanken er lukket fra kl. 02 til 06 natten mellem lørdag og søndag - og kun fra 03 til 05 de øvrige nætter.
- at du kan gå i NetBanken fra en hvilken som helst computer med internet-opkobling? Alt hvad du har brug for er et nøglekort, som du kan bestille under "Administration"/"Nøglekort".
- at du under ”Kontakt” kan maile til Sydbank direkte gennem NetBanken, hvilket betyder, at din bankkorrespondance er omfattet af en meget høj sikkerhed?
- at du under "Administration"/”Fuldmagter” kan udstede en fuldmagt, så andre – f.eks. forældre, samlever, børn eller medarbejdere – kan få adgang til dine konti i NetBanken?
- at det af sikkerhedsmæssige årsager er en god idé at skifte dit kodeord til NetBanken med jævne mellemrum? Det gør du under menupunktet "Administration"/”Ændring af kodeord”.
- at du under "Kontobevægelser" kan vælge, om du vil have de kommende posteringer vist øverst, nederst eller slet ikke? Du bruger blot linket Redigér øverst til højre.
- at du under "Konti og betalinger"/"Betalingsservice" kan se dine afviste Betalingsservice-betalinger for indeværende og forrige måned?
- at du kan ændre på skriftstørrelsen, hvis du har svært ved at læse teksten i NetBanken? Når du er på Sydbanks hjemmeside, vælger du "Vis" og herefter "Skriftstørrelse" i Internet-menuen.
- at vi har en Hotline, hvor vores personale sidder klar til at besvare dine spørgsmål om NetBanken? Hotline har telefonnummer 74 37 25 98.
Om navigering i og opsætningen af NetBanken
- at du kan bruge hjælpefunktionen? Hvis du klikker på linket Hjælp, kan du få oplysninger om, hvad et vindue indeholder, og hvordan du arbejder i det.
- at du selv kan redigere i de forskellige vinduers indhold vha. linket Redigér?
- at du under "Administration"/"Dine konti" kan gruppere dine konti og depoter i op til 5 kategorier? Det kunne eksempelvis være en opdeling i lån, opsparing og investering.
- at du kan benytte linkene under de enkelte konti fra forsiden til hurtigt at komme til siderne med betalingskort, kontooverførsel, EU-betalinger og check-bestilling?
- at du kan springe direkte fra NetBankens forside til en posteringsoversigt ved at klikke på det ønskede kontonummer?
- at du selv kan vælge, hvor lang en periode din posteringsoversigt skal vise som standard? Det gør du ved at trykke på linket Redigér øverst til højre, når du står på siden med dine kontobevægelser.
- at jo færre uger du vælger at få vist på posteringsoversigten, jo kortere tid tager det at indlæse siden?
- at du kan bruge "Søg" på posteringsoversigten til at finde posteringer, der er ældre end 1 år?
Om udførelse af alm. bankforretninger i NetBanken
- at du kan udfylde og sende en check via Netbanken?
- at du under "Administration"/"Priser og gebyrer" nemt kan finde ud af, hvad det koster at bruge de forskellige funktionaliteter i NetBanken?
- at du under menupunktet "Konti og betalinger"/"EU-betalinger" kan overføre EUR til modtagere i EU for kun 15 kr. pr. overførsel?
- at en overførsel eller betaling først figurerer på posteringsoversigten, når du har trykket på "Opdater" eller logger på NetBanken næste gang?
- at du under "Konti og betalinger"/"eArkiv" kan fravælge at få tilsendt kontoudskrifter, hvis du klikker på linket Redigér og derefter vælger "Medievalg"?
- at du, når du betaler en regning eller overfører penge, kan markere, at du først vil bekræfte din betaling/overførsel senere? Dermed behøver du ikke at indtaste dit kodeord for hver regning, du betaler.
- at du ikke behøver at indtaste kontonummeret, hvis du skal overføre penge mellem dine egne konti? Øverst i overførselsvinduet vælger du bare vha. rullemenuen, hvilken konto pengene skal overføres til.
Om at handle værdipapirer gennem NetBanken
- at du i NetBanken kan modtage aktuelle kurser og nyheder fra Reuters Informationer, så du let kan holde øje med dine investeringer?
- at du kan handle med værdipapirer direkte på Københavns Fondsbørs gennem NetBanken?
- at du i NetBanken kan få en oversigt over de danske aktie- og obligationskurser?
- at du på siden "Handelshistorik", som ligger under "Investering", kan se hvilke handler, du har foretaget inden for de seneste 3 år? Det gør du vha. linket Redigér.
- at hvis du klikker på et bestemt depot, kan du oppe i venstre hjørne af vinduet vælge at se depotets historik?
Om bolig
- at du under "Bolig" kan blive stillet igennem til Totalkredits BoligXperten, hvor du selv kan holde øje med dine Totalkreditlån? Du kan derudover beregne, om en låneomlægning kan betale sig. Og du kan finde ud af, hvor meget du har råd til at købe for, hvis du tænker på at sælge din nuværende bolig og i stedet købe en ny.