Vilkår og privatlivspolitik for sydbank.dk
Læs venligst disse vilkår og betingelser omhyggeligt, før du bruger Sydbanks hjemmeside. Hvis du benytter hjemmesiden, accepterer du samtidig vilkårene for brugen. Vær opmærksom på, at vilkårene kun gælder for de åbne sider på sydbank.dk. Logger du på NetBanken eller Online Banking, gælder der særlige vilkår for disse tjenester.
Sydbank forbeholder sig ret til når som helst at ændre i brugervilkårene for sydbank.dk ved at opdatere denne side. Du bør derfor jævnligt genlæse vilkårene.
Information om Sydbank
Hjemmesiden indeholder oplysninger om Sydbank A/S og hermed koncernforbundne selskaber.
Sydbank A/SPeberlyk 4
Postboks 169
6200 Aabenraa
CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa
Kontakt web@sydbank.dk
Banken er underlagt dansk ret. Finanstilsynet er tilsynsmyndighed, og Pengeinstitutankenævnet er klageinstans.
Indhold
Indholdet på sydbank.dk relaterer sig til Danmark, medmindre andet er specifikt angivet. Oplysninger vedrørende bankens datterselskaber eller filialer placeret i udlandet vil dog være afstemt med det pågældende lands ret. Produkter og ydelser kan således være betingede af, hvilket land brugeren opholder sig i eller ønsker ydelsen leveret fra.
Indholdet på hjemmesiden er ikke et udtryk for rådgivning af den enkelte kunde og indeholder derfor kun oplysninger af informativ karakter. Hvis du ønsker personlig rådgivning, skal du henvende dig til en af bankens afdelinger.
Ansvarsfraskrivelse for indhold på sydbank.dk
Alle former for vurderinger, skøn og anbefalinger på sydbank.dk af den fremtidige udvikling på de finansielle markeder kan kun betragtes som bankens forventninger. Derfor er banken ikke ansvarlig for, at markedet udvikler sig i overensstemmelse hermed. Sydbank er således ikke ansvarlig for tab, som måtte følge af brugerens beslutning om at følge eller benytte anbefalinger, skøn og vurderinger fra sydbank.dk.
Banken bestræber sig på at videregive korrekte oplysninger og bruger derfor kun kilder, som bankens medarbejdere finder pålidelige. Banken er dog ikke ansvarlig for eventuelle fejlagtige og manglende oplysninger, som Sydbank har indhentet hos eksterne kilder. Banken tager ligeledes forbehold for eventuelle trykfejl på hjemmesiden.
Banken er ikke ansvarlig for tab og skader som følge af tekniske fejl, herunder nedbrud af eller manglende adgang til bankens servere, beskadigelse af data som følge af kommunikationsproblemer i de tekniske systemer, svigt i Sydbanks strømforsyning eller telekommunikationssystemer.
Banken er endvidere ikke ansvarlig for tab og skader som følge af tredjemands uberettigede adgang (hacking) via hjemmesiden til bankens, brugerens eller tredjemands data. Banken kan heller ikke drages til ansvar for skader forårsaget af virus, som måtte være pådraget brugeres computerudstyr som følge af browsing, downloading eller lignende transaktioner i forbindelse med brug af bankens hjemmeside.
Ophavsret og varemærker
Sydbank har copyright (ophavsret) og ejendomsret til hjemmesiden sydbank.dk. Gengivelse, kopiering, fremvisning, overdragelse, offentliggørelse eller anden form for brug af indholdet på sydbank.dk må ikke finde sted uden bankens forudgående skriftlige samtykke. Sydbank giver dog brugeren ret til at downloade og kopiere informationer og materiale på hjemmesiden til personlig og ikke-kommerciel brug.
Varemærker eller logoer på hjemmesiden må ikke gengives, kopieres, fremvises, overdrages eller offentliggøres i nogen form, uden at banken først har givet skriftligt samtykke hertil.
Links til og fra sydbank.dk
Links til sydbank.dk kan i henhold til lovgivningen finde sted uden Sydbanks godkendelse. Derfor er banken ikke ansvarlig for fra hvilke sider eller i hvilken sammenhæng der linkes til sydbank.dk.
Sydbank.dk indeholder links til hjemmesider, der drives af tredjemænd. Disse links er kun angivet til brugerens information, og banken er således ikke ansvarlig for deres indhold, selv om der linkes dertil fra sydbank.dk.
Beregninger
Sydbank påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i beregninger foretaget på sydbank.dk. Sydbank er ikke ansvarlig for eventuelle tab, der måtte opstå som følge af dispositioner, der er foretaget på baggrund af disse beregninger. Kontakt en af bankens afdelinger for at få et individuelt tilbud eller rådgivning.
Privatlivspolitik – anvendelse af cookies
Når du besøger sydbank.dk, udveksler din internetbrowser informationer med vores servere, og på den måde efterlader du visse elektroniske spor – også kaldet cookies. Disse cookies indeholder eksempelvis informationer om:
- hvilke sider du har kigget på hos os, hvornår og hvor længe
- hvilken internetbrowser du bruger, fx Internet Explorer, Firefox eller Safari
- hvilken skærmopløsning du har, fx 1024 x 768 pixel
- hvilket styresystem du bruger, fx Windows 2000 eller Windows XP
- hvilken enhed du bruger, fx desktop computer, tablet eller smartphone
- hvilken webside du kom fra, før du besøgte sydbank.dk
- hvem du primært kontakter i Sydbank.
Hvad er en cookie?
En cookie er en lille fil, der lagres i din webbrowser og genkendes af den pågældende hjemmeside ved tilbagevendende besøg. Denne fil gør det muligt at sende individualiseret information til din browser. En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie. Der er ikke tale om et program, og en cookie kan ikke indeholde eller sprede virus eller andre skadelige programmer. Stort set alle hjemmesider indeholder cookies.
Cookies fra Google Analytics
På sydbank.dk anvender vi primært cookies fra statistikprogrammet Google Analytics til at indsamle statistiske oplysninger om brugen af hjemmesiden.
Andre Cookies
På "Din kursliste" på sydbank.dk/investering benytter vi cookies til at gemme dine log-in-informationer (e-mail og adgangskode), hvis du sætter hak i "Husk oplysninger". På den måde slipper du for at indtaste din adgangskode hver gang, du bruger funktionen. I kontaktformularerne ”Mail din rådgiver” og ”Bliv ringet op” anvender vi coockies, så computeren kan huske, hvem du har noteret som din rådgiver. På den måde undgår du at indtaste din rådgivers navn, hver gang du vil sende ham/hende en besked.
Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover
Vi håber, at du vil tillade cookies fra sydbank.dk, da de dels hjælper os med at forbedre hjemmesiden, dels hjælper dig til ikke at skulle taste de samme informationer ind igen og igen.
Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra sydbank.dk, skal du i din browsers internetindstillinger vælge avancerede cookieindstillinger og tilføje sydbank.dk til listen over websites, du vil blokere cookies fra. Her kan du også slette individuelle cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt.
Hvis du sætter din browser op til at blokere cookies fra sydbank.dk, skal du være opmærksom på, at der kan være nogle af sidens funktioner, der ikke virker.
Personoplysninger samt kontakt
Lov om behandling af personoplysninger nr. 429 af 31. maj 2000 er gældende. Alle oplysninger, som banken kommer i besiddelse af i forbindelse med brugernes benyttelse af sydbank.dk, vil blive behandlet i overensstemmelse hermed.
Hvis du via vores hjemmeside beder om at blive ringet op eller sender en e-mail til os, bruger vi kun dine oplysninger som eksempelvis dit navn, din e-mail-adresse og dit CPR-nummer til at behandle din henvendelse. Vi videregiver ikke dine data til tredjepart på nogen måde.
Banken kan ikke garantere for sikkerheden, hvis brugere sender personlige eller fortrolige oplysninger via ikke-krypterede e-mail til banken, idet banken intet ansvar har for, at tredjemænd opnår eller ikke opnår kendskab til indholdet af sådanne e-mail. Banken er ikke forpligtet til at udføre instruktioner eller ordrer afgivet via e-mail, ligesom banken ikke er ansvarlig for indholdet af e-mail, der er bortkommet eller ændret efter brugerens afsendelse.
Banken er berettiget til at sende generelle oplysninger via e-mail til brugere, der har givet deres samtykke hertil.
Værneting og lovvalg
Tvister som udspringer af indholdet på sydbank.dk og hermed forbundne tjenesteydelser skal afgøres i henhold til dansk ret og skal behandles ved danske domstole.