Hvad kan vi gøre for dig

  Controller til område Kredit

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Motiveres du af at medvirke til at sikre kvalitet i bankens dokument- og kredithåndtering og trives du med at varetage en række kontrolopgaver i kreditvurderingen? Er du detaljeorienteret og omhyggelig og har fokus på kvaliteten i opgaveløsningen? Så er du måske vores kommende Controller i område Kredit i bankens hovedsæde i Aabenraa.

Kreditsekretariatet i Sydbank har ansvar for at sikre den fornødne datakvalitet på kreditområdet og forestår udarbejdelse af generelle analyser. Derudover er Kreditsekretariatet ansvarlig for udvikling af IT-systemer til kreditområdet og varetager en række kontrolopgaver. Vi er i øjeblikket 14 ansatte til at løse opgaverne.

Som Controller i Kredit skal du bl.a.:

  • Varetage kontrolopgaver af kreditdokumenter og -registreringer med forskellig kompleksitet
  • Medvirke i ad hoc undersøgelser i mange forskellige sammenhænge
  • Udarbejde kontrolrapporter og konklusioner på foretagne kontroller

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund og har erfaring med og kendskab til sagsbehandlingen i et pengeinstitut
  • Evner at vurdere kvaliteten i bankens kreditdokumenter og -registreringer
  • Er analytisk og struktureret i din arbejdsform
  • Har flair for brugen af IT-værktøjer
  • Er en holdspiller og vant til at arbejde i teams
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og opgaver

Vi tilbyder:

  •  Et spændende job i et uhøjtideligt miljø, hvor du vil få stor indflydelse på dine daglige arbejdsopgaver, og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved stærkt faglig fællesskab og frihed under ansvar.

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Jan Schack Sørensen på 74 37 23 28.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 28. september, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Kredit ...

er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa. Hovedsædet rummer ud over direktionen bankens specialistfunktioner. Der er ansat cirka 600 medarbejdere i hovedsædet. Område Kredit – under ledelse af Kreditdirektør Per Klitt Jensen – omfatter afdelingerne Kreditsekretariat, Kredit Erhverv, Kredit Privat, Erhverv samt Regnskabsanalyse og nedskrivninger. Området beskæftiger dagligt cirka 70 dygtige og engagerede medarbejdere.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Kreditsekretariat

Ansøgningsfrist

28. september 2017

Kontaktperson

Afdelingsdirektør 
Jan Schack Sørensen 
Tlf. +45 74 37 23 28 
jan.soerensen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Jannie Westerholm 

 

System Fejl



Genvejstaster