Hvad kan vi gøre for dig

  Finansanalytiker til Merchant Bank i Sydbank

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vi søger en finansanalytiker til Merchant Bank, som er en del af bankens Corporate Banking & Finance. I særligt definerede opgaver refererer afdelingen direkte til Direktionen. Du kommer til at indgå i et team med fem dygtige kolleger.

Lyder det som en bank, som du har lyst til at være en del af? Og brænder du for at analysere og formidle kompleks faglig viden? Så er du måske vores nye finansanalytiker i Sydbanks Merchant Bank med base i Aabenraa.

Om jobbet

 

Som finansanalytiker skal du:

  • Udarbejde analyser i større akkvisitions-/kreditsager
  • Udarbejde værdivurderinger for kunder, bl.a. i forbindelse med virksomhedshandler og generationsskifteplanlægning 
  • Udarbejde strategiske virksomhedsanalyser 
  • Være sparringspartner for bankens kreditområde og erhvervsafdelinger, herunder deltage i kundemøder om bl.a. generationsskifte, kapitalformidling og køb/salg af virksomheder 
  • Udarbejde brancheanalyser
  • Udarbejde større præsentationer i power point
  • Arbejde med finansielle modeller i excel
  • Skrive notater om komplekse finansielle problemstillinger

Din faglige profil:

  • Du er analytisk "minded"
  • Du brænder for at analysere, vurdere og rapportere
  • Du er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt
  • Du har en solid indsigt i regnskabsanalyse 
  • Din faglige indsigt er suppleret med en relevant teoretisk uddannelse som cand.merc., cand.oecon., HD Finansiering eller lignende 
  • Du har lyst til at arbejde i et til tider hektisk miljø med deadlines 
  • Du har interesse for / erfaring i at arbejde med præsentationer – herunder power point
  • Du har interesse for / erfaring i at arbejde med excel.
  • Erfaring med lignende jobs er ikke nødvendigt, og du kan derfor være nyuddannet

Din personlige profil:

  • Du er en energisk, initiativrig og positiv person
  • Du kan bevare overblikket i tilspidsede situationer
  • Du har en struktureret tilgang til tingene og er velformuleret i både skrift og tale
  • Du kommunikerer tydeligt dine krav og forventninger
  • Du evner at etablere og udbygge relationer
  • Du er udadvendt og målrettet
  • Du har let til smil og skaber en god stemning omkring dig
  • Du sætter en ære i at levere et arbejde af høj kvalitet - også under tidspres

 

Vi tilbyder: 

  • En spændende og udfordrende analytiker stilling i en kundefokuseret finansiel koncern
  • En stilling i en organisation, som vil fremad og som har et meget højt ambitionsniveau
  • En stilling, som giver indflydelse, men som også indebærer et stort ansvar
  • En stilling, som giver kontakt med mange mennesker i og uden for banken
  • En åben og inspirerende samarbejdsform
  • Et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø

Vil du vide mere … 

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Claus Peter Michelsen på telefon 74372241 eller 40325761.

Ansøg online senest 20. august

Ansøgningsfristen er den 20. august, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Corporate Banking and Finance

I Corporate Banking and Finance repræsenterer vi samlet en række specialkompetencer inden for erhverv – herunder Merchant Bank, Sydbank Leasing, Private Banking Elite og Storkunder. Området er hjemmehørende i Aabenraa, men betjener kunder i hele landet.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Merchant Bank

Ansøgningsfrist

20. august 2017

Kontaktperson

Afdelingsdirektør 
Claus Peter Michelsen 
Tlf. +45 74 37 22 41 
cpmi@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster