Hvad kan vi gøre for dig

  Private Banker til Sydbank på Kgs. Nytorv

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for Private Banking-området? Så er du måske vores nye Private Banker i Område Hovedstaden.

Om jobbet:

Med reference til Private Banking-direktør Christian Sand Kirk får du ansvaret for at styrke og udbygge relationerne til en kundeportefølje af formuende kunder. Du får ansvaret for at give en engageret og kompetent rådgivning og service. Som en del af et stærkt Private Banking-team i Hovedstaden bliver du en vigtig profil i den fortsatte positive udvikling af forretningsområdet. Du vil proaktivt inddrage øvrige kolleger med specialisterfaring på bl.a. pension, investering og erhverv i forbindelse med værdiskabende rådgivning af dine kunder. Du vil ligeledes deltage i Sydbanks profilerende aktiviteter i forhold til kundesegmenter i Private Banking.

Faglig profil:

Vi forestiller os, at du enten har en lignende stilling i den finansielle sektor, eller at du har betydelig erfaring med rådgivning af formuende privat- og erhvervskunder. Du sidder måske i dag som erfaren rådgiver eller filialchef med ansvaret for filialens væsentligste kunder, og du har en solid bankfaglig ballast og opdateret viden på kerneområderne bolig og pension.

Du har:

  • Stærke kreditmæssige kompetencer, og det vil være en fordel med viden og erfaring med erhvervskunder og regnskabsforståelse
  • En struktureret tilgang til dit arbejde, du er god til at skabe overblik selv i pressede situationer, og du efterlever ordentlighed og høj kvalitet i kundekontakten
  • Lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer i en bank med stærke værdier og spændende ambitioner

Personlig profil:

  • Du er en energisk og inspirerende rådgiver, der går foran i et dynamisk team, og du er målrettet og vil gerne skabe gode resultater – til fordel for kunderne og banken
  • Du udviser modenhed og beslutsomhed i relation til kunder, og med en naturlig og samtidig professionel autoritet skaber du stor respekt omkring dit virke – både internt og eksternt
  • Du er selvstændig, proaktiv og har øje for værdien i et konstruktivt samspil med den øvrige organisation
  • Du har let til smil, bruger humoren i dit motiverende virke og skaber en god stemning omkring dig

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende rådgiverstilling i en kundefokuseret finansiel koncern
  • En personlig og faglig udviklende nøglestilling i en af bankens store enheder
  • Et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø
  • En god, direkte og uhøjtidelig omgangstone

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du meget velkommen til at kontakte Private Banking-direktør Christian Sand Kirk på christian.kirk@sydbank.dk

Ansøgningsfrist 13. august

Ansøg online og senest den 13. august. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Hovedstaden ...

under ledelse af områdedirektør Søren Gadeberg, omfatter – udover områdehovedkontoret på Kgs. Nytorv – filialer på Amagerbrogade, Ballerup, Dragør, på Frederiksberg, i Glostrup, Greve, Hellerup, Hillerød, Hørsholm, Lyngby og Rødovre.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Private Banking - Hovedstaden

Ansøgningsfrist

13. august 2017

Kontaktperson

Private banking-direktør 
Christian Sand Kirk 
Tlf. +45 74 37 78 99 
christian.kirk@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster