Hvad kan vi gøre for dig

  Investeringsrådgiver til Sydbank Direkte Investering i Aabenraa

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Har du lyst til at videreuddanne dig og prøve kræfter med nye udfordringer på et højt fagligt niveau i et spændende område af banken? Så er du måske vores nye kollega i Sydbank Direkte Investering.

Som investeringsrådgiver kommer du til at indgå i et dynamisk team med kompetente investeringsrådgivere, hvor høj aktivitet og vindermentalitet præger hverdagen.

Om Sydbank Direkte Investering

Direkte Investering er en forholdsvis nystartet afdeling (1. januar 2017), og der er fortsat store forventninger til udviklingen af afdelingen. Du bliver derfor en vigtig del af et team, der kan se en spændende udfordring i at være med på rejsen samt bidrage til den positive udvikling af afdelingen fremover.

Sydbank Direkte Investering rådgiver kunder fra hele Danmark via den digitale platform. Er du i dag rådgiver i et pengeinstitut med en stor interesse for investering og et brændende ønske om at komme til at arbejde fuld tid med investeringsrådgivning, så er her en spændende mulighed.

Hvis den rigtige kandidat melder sig på banen, kunne vi også godt se et stort potentiale i en nyuddannet cand.merc. Vi vil sørge for, at du får de faglige rådgivningsmæssige kompetencer, der kræves for at blive en dygtig investeringsrådgiver ved både ekstern og intern uddannelse.

Som investeringsrådgiver i Sydbank Direkte Investering skal du bl.a.:

  • Yde investeringsrådgivning for bankens kunder
  • Være sparringspartner for bankens privatrådgivere på investeringsområdet
  • Være med til at sikre en høj kundetilfredshed ved at bidrage med kompetent investeringsrådgivning
  • Være en udadvendt teamplayer, der godt vil bidrage til afdelingens videre positive udvikling
  • Have lyst til at udvikle dig fagligt indenfor det finansielle marked

Vi forventer, at du starter 1. august eller senest 1. september.

Vil du vide mere …

om jobbet, så kontakt investeringschef Majbritt Lindblad på 74 37 42 27 eller 20 12 34 57.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning online hurtigst muligt og senest den 26. juni, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sydbank Direkte Investering.

Ansøgningsfrist

26. juni 2017

Kontaktperson

investeringschef 
Majbritt Lindblad Madsen 
Tlf. +45 74 37 42 27 
majbritt.lindblad@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster