Hvad kan vi gøre for dig

  Servicerådgivere til Sydbank Direkte Service i Aabenraa, Vejle og Slagelse

 

Vil du arbejde i et udfordrende og hurtigt udviklende miljø, med spændende opgaver og kolleger, som drives af at give kunderne en god oplevelse, lave forretninger og have det sjovt sammen? Så har vi muligvis et job til dig.

Vi styrker løbende den personlige rådgivning af vores kunder. Det sker bl.a. ved at opruste vores online kunderådgivning, så kunderne kan få hjælp til at klare deres bankforretninger online eller telefonisk med en bankuddannet rådgiver alle ugens dage kl. 8-20. Bank er nemlig ikke længere bare et sted, man går hen, men noget, man gør. På pc'en eller mobilen, på farten eller fra sofaen derhjemme. Vi forsøger hele tiden at imødekomme kundernes efterspørgsel, så vi kan være den bedst mulige bank.

Om afdelingen

Sydbank Direkte Service hører organisatorisk under Kunder Direkte i Sydbank, og vi har i dag tre serviceafdelinger i hhv. Aabenraa, Vejle og Slagelse, med i alt ca. 70 medarbejdere.

Vores vision er at ligge i top 3, når det gælder om at skabe kundeoplevelser gennem en hurtig, kompetent, imødekommende og løsningsorienteret adfærd, der er båret af nærvær, smil og godt humør. Vi har åbent alle ugens dage mellem kl. 8 og 20 – helligdage dog undtaget, og vi arbejder under mottoet "Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det mest utrolige". Det betyder, at det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega sætter videndeling og teamwork højt.

Om jobbet:

  • Du kommer til at arbejde med lettere rådgivning og vejledning indenfor alt, der indgår i kundernes daglige økonomi – herunder bolig, pension, lån og opsparing
  • Du bliver en del af en hverdag, hvor tempoet er højt, og hvor du vil få mange forskelligartede opgaver
  • Du vil som medarbejder i Sydbank Direkte Service være ansat under overenskomstens § 7 om udvidet aftalt arbejdstid. Det betyder i praksis p.t., at du vil have ca. 10 vagter pr. måned udenfor normal arbejdstid (inkl. weekendvagter)

Vi forventer, at du:

  • Er energisk, engageret og udadvendt
  • Har en bankfaglig uddannelse og erfaring med rådgivning
  • Har et godt fagligt fundament – herunder kredit, bolig og pension
  • Har lyst til og erfaring med salg af udvalgte produkter/serviceydelser
  • Har lyst til at håndtere kunder via forskellige elektroniske medier, bl.a. telefoni, mail, netmøder og chat
  • Kan lide at holde mange bolde i luften og arbejde i et til tider hektisk miljø
  • Er initiativrig, forandringsvillig og resultatorienteret
  • Smiler i telefonen og har et positivt menneskesyn
  • Ønsker at give kunderne mere, end de forventer

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job, hvor kundevendte og værdiskabende opgaver prioriteres højt
  • En åben og inspirerende arbejdsform i et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar, højt til loftet og plads til et godt grin

Vil du vide mere …

så kontakt afdelingsdirektør Joan Mai (i Aabenraa) på 74 37 42 01 eller jmai@sydbank.dk, afdelingsleder Susanne Wulff (i Vejle) på 74 37 58 30 eller susanne.wulff@sydbank.dk eller afdelingsleder Mariella Søndergaard (i Slagelse) på 74 37 94 48 eller mzs@sydbank.dk

Ansøgningsfrist 22. maj

Vi søger både internt og eksternt. Send din ansøgning online senest den 22. maj – vi holder samtaler løbende. Du skal i din ansøgning gøre opmærksom på, om din ansøgning er rettet mod Aabenraa, Vejle eller Slagelse. Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sydbank Direkte Service

Ansøgningsfrist

22. maj 2017

Kontaktperson

Afdelingsdirektør 
Joan Mai 
Tlf. +45 74 37 42 01 
jmai@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster