Hvad kan vi gøre for dig

  Finansøkonomer til praktik i Sydbank

 

Læser du til finansøkonom, og skal du i praktik på 4. semester (i januar 2018)? Så kan vi tilbyde dig et spændende praktikophold med mulighed for et efterfølgende trainee-forløb. Efter trainee-perioden planlægger vi sammen det videre forløb. Det kan fx være som privatrådgiver, kunderådgiver i Lokal Erhverv, erhvervsrådgiver eller Private Banker.

Vores tilbud omfatter:

  • Studie-/praktikophold i Sydbank
  • Introduktion til Sydbank som arbejdsplads
  • Praktikforløb med udgangspunkt i Privat – hvor der også vil være ophold i Erhverv, Private Banking og Investering
  • Mulighed for at identificere en aktuel og udfordrende problemstilling til dit eksamensprojekt og indsamle viden og inspiration til det videre arbejde
  • En fast mentor, udover dine kolleger og mange specialister, som du altid kan spørge til råds

Hvis der er mulighed for at ansætte en privat-trainee efter dit praktikophold i Sydbank, fortsætter du som privat-trainee, når du har afsluttet finansøkonomuddannelsen.

Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt og kontaktskabende
  • Trives i et miljø med fokus på kunderådgivning og salg
  • Evner at prioritere og planlægge din hverdag
  • Er engageret, fleksibel og samarbejdsvillig
  • Er vidensøgende og indstillet på at gennemføre anden del af HD-studiet (som vi selvfølgelig finansierer)
  • Har et godt studie-/praktikophold og gennemfører finansøkonomuddannelsen med et tilfredsstillende resultat

Om trainee-forløbet

Som supplement til din teoretiske viden fra finansøkonomuddannelsen får du en uddannelse med særligt fokus på kunderådgivning. Uddannelsen består af forskellige læringsaktiviteter, ophold og praktisk ”on the job training” i din afdeling, hvor teori og ny viden bliver bundet sammen og er med til at udvikle dig som rådgiver.

I trainee-forløbet, som varer ca. et år, vil du få dine egne kunder efter ca. 6 måneder. Det giver dig en praktisk og personlig ballast til at afgøre, indenfor hvilken retning du vil arbejde fremover.

Karrieremuligheder

Karriereplanlægning er en naturlig del af vores udvikling som medarbejdere i Sydbank. Efter traineeperioden planlægger vi – i samarbejde med dig – det videre forløb. Det kan fx være som privatrådgiver, kunderådgiver med Lokal Erhverv, erhvervsrådgiver eller Private Banker. Et alternativ på sigt kunne være at blive leder.

Løn

Lønnen er overenskomstfastsat og udgør p.t. ca. 23.857 kr. om måneden de første 6 måneder. Herefter vil lønnen være ca. 28.915 kr. om måneden. Denne vil blive reguleret i forbindelse med den nyeste overenskomst. Herefter er det op til dig at vise dit værd.

Vil du vide mere…

Du kan læse mere om Sydbank på sydbank.dk og følge os på Linkedin.

Ansøg online

Vi indkalder løbende til samtaler. Derfor beder vi dig om at sende din ansøgning snarest – og senest 29. maj. Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sønderjylland 
Kolding 
Sjælland 
Fyn 
Vestjylland 
Østjylland 
Aarhus-Aalborg 
Hovedstaden Midtjylland

Ansøgningsfrist

29. maj 2017

Kontaktperson

HR-partner 
Carsten Bo Hansen 
Tlf. +45 74 37 25 02 
carsten.hansen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster