Hvad kan vi gøre for dig

  Dreamteam søges til Sydbank Direkte Ung på hovedsædet i Aabenraa

 

Sydbank vil være de unges foretrukne bank, og vi etablerer derfor en ny online enhed, Sydbank Direkte Ung, som udelukkende har til opgave at betjene og rådgive bankens unge kunder mellem 18-29 år. Vi synes nemlig de unge kunder fortjener en god start, når de skal stå på egne ben med deres økonomi.

Vi sammensætter derfor det bedste team af dygtige og kompetente unge rådgivere til at hjælpe dem med at løse deres finansielle behov og ønsker. Vi vil møde de unge kunder i øjenhøjde, så vi sikrer, at de har lyst til at fortsætte som Favoritkunder i Sydbank den dag, de skal foretage en større økonomisk beslutning, som f.eks. boligkøb m.v.

Sydbank Direkte Ung får til huse i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa, hvor du kommer til at arbejde målrettet med de unge kunder via elektroniske kanaler og får en spændende mulighed for at være med til at udvikle konceptet og afdelingen i den retning, de unge bevæger sig.

Vi forestiller os, at du er en frisk privatrådgiver i Sydbank eller i andet pengeinstitut eller har en uddannelsesmæssig baggrund som finansøkonom/finansbachelor og i dag f.eks. er hos en ejendomsmægler eller et revisionsfirma. Alternativt er du nyuddannet finansøkonom eller finansbachelor, der kan se denne mulighed som en spændende start på din karriere i Sydbank.

Uanset baggrund, er du frisk på en ny spændende udfordring og samtidig skarp på tasterne og har lyst til at skabe et miljø for de unge kunder, hvor kundeoplevelsen altid er i fokus - så er det muligvis dig vi søger!

Karriereplanlægning er en naturlig del af vores udvikling som medarbejder i Sydbank. Vi ser dette job som et skridt på karrierevejen i Sydbank, hvor placeringen i bankens hovedsæde giver gode muligheder fremadrettet. Alternativt kunne dit næste job være i f.eks område Sønderjylland. Dette planlægger vi i samarbejde med dig.

Vi forventer derfor, at du:

  • Trives i et miljø med fokus på kunderådgivning og salg
  • Yder en engageret og kompetent service og rådgivning overfor de unge kunder
  • Udbygger og skaber nye kundeforhold 
  • Afdækker og synliggør kundernes behov for bankens produkter under rådgivningsmøder 
  • Deltager aktivt i afdelingens opsøgende aktiviteter

Vi forventer, at du:

  • Er omstillingsparat, initiativrig, nysgerrig, og foreslår nye innovative tiltag
  • Er skarp på tasterne og har flair for virtuel kommunikation
  • Har en god attitude og cool tilgang til arbejdsopgaverne
  • Har et godt humør og et bredt smil

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor du får mulighed for at betjene de unge kunder med mindre lån og kreditter, billån, forsikringer og daglige bankforretninger, samt dybdegående kendskab til SU-regler, boligstøtte, rejseforsikringer m.v.
  • Muligheden for at sætte et personligt aftryk på afdelingens udvikling, samtidig med at du modnes som rådgiver og vokser sammen med de unge kunder 
  • En dagligdag på Sydbanks hovedsæde, hvor man kan lade sig inspirere af bankens mange karrieremuligheder

Vil du vide mere om jobbet…

Så grib telefonen og kontakt afdelingsleder Daniel Toft på 74 37 41 92 eller 22 70 50 03.

Ansøgningsfrist 17. maj

Send din ansøgning online hurtigst muligt og senest den 17. maj. Vi forbeholder os muligheden for at holde samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sydbank Direkte Rådgivning

Ansøgningsfrist

17. maj 2017

Kontaktperson

Afdelingsleder 
Daniel Toft 
Tlf. +45 74 37 41 92 
daniel.toft@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster