Hvad kan vi gøre for dig

  Privatrådgiver - Stedfortræder til Sydbank på Amager

 

Hovedstaden, der er et af bankens primære vækstområder, er inde i en god udvikling, og vi er derfor i fuld gang med at udvide vores aktiviteter. I den forbindelse søger vi til vores filial på Amagerbrogade en kompetent privatrådgiver og stedfortræder, der sammen med de øvrige dygtige medarbejdere i filialen vil være med til at fortsætte den gode udvikling.

Som privatrådgiver skal du yde en engageret og kompetent rådgivning overfor en spændende kundeportefølje af privatkunder, samtidig med at du brænder for at skabe gode resultater. Du vil desuden få en vigtig rolle i filialen som stedfortræder og daglig sparringspartner for filialchef Mikael Nørby, der også leder filialen i Dragør. Her vil du kunne præge filialens udvikling fremover. Det kunne samtidig være første trin i et lederudviklingsforløb.

Om Sydbank på Amager

Filialen, der er kendetegnet ved en spændende kundeportefølje, udvikler sig særdeles positivt og arbejder målrettet med at tiltrække nye gode kunder. Filialen er meget lokalt fokuseret, og gør sig bemærket i områdets aktiviteter og har et godt image blandt eksisterende og potentielle kunder.

Vi forventer, at du som privatrådgiver:

  • Er bankuddannet og har erfaring fra et lignende job, meget gerne i lokalområdet
  • Har særlig stærke kompetencer indenfor bolig, pension og kreditområdet
  • Brænder for og motiveres af at skabe gode resultater
  • Kan etablere og udbygge kundeforhold gennem personlig kontakt og rådgivning
  • Er opsøgende og udadvendt
  • Som person går foran og er vant til at præstere på et højt niveau
  • Brænder for at deltage aktivt i opsøgende og profilerende aktiviteter
  • Hurtigt kan opbygge relationer til både nye og eksisterende kunder, og at du ved, hvad der skaber den gode kundeoplevelse på kort og langt sigt
  • Motiveres af rollen som stedfortræder i filialen

Vi tilbyder:

  • En inspirerende arbejdsdag, hvor du er en del af et velfungerende team
  • En spændende kundeportefølje, du kan videreudvikle
  • Et interessant og udadvendt job i en organisation med et højt ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform i et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar

Vil du vide mere ...

Om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte privatdirektør Peter Søholt på telefon 74 37 78 10 eller filialchef Mikael Nørby på telefon 21 60 15 04.

Ansøg online snarest muligt og senest 31. januar

Ansøgningsfristen er 31. januar – men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Hovedstaden ...

Under ledelse af områdedirektør Søren Gadeberg, omfatter – udover områdehovedkontoret på Kgs. Nytorv – filialer på Amagerbrogade, i Ballerup, Dragør, på Frederiksberg, i Glostrup, Greve, Hellerup, Hillerød, Hørsholm, Lyngby og Rødovre.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Amager afdeling

Ansøgningsfrist

31. januar 2017

Kontaktperson

Filialchef 
Mikael Nørby 
Tlf. +45 74 37 68 02 
mikael.noerby@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster