Hvad kan vi gøre for dig

  Finansbachelorer til praktik i Sydbank

 

Er du en ambitiøs finansbachelorstuderende, og skal du i praktik i 5. semester med start i august 2017, kan vi tilbyde dig et spændende praktikophold med mulighed for et efterfølgende målrettet traineeforløb med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Praktikforløb

Praktikforløbet på fem måneder vil være med udgangspunkt i erhvervsområdet i et af vores 9 kundevendte områder. Du vil i løbet af de fem måneder komme igennem et struktureret forløb med fokus på kunderådgivning.

Forløbet er sammensat således:

  • En måned i Erhverv 
  • En måned i Privat 
  • ½ måned i Private Banking – herunder besøg i vores lokale investeringscentre 
  • 2½ måned i Erhverv

Du vil under hele praktikperioden være tilknyttet en mentor, som sammen med dig og den lokale leder skal sikre dig et optimalt forløb. Du kommer til at deltage i kundemøder i Erhverv, Privat og Private Banking, hvor du - i samarbejde med rådgiverne - deltager i både det forberedende arbejde inden mødet samt det udførende arbejde efter mødet. Kundemøderne vil sikre, at du kommer hele vejen rundt om kunden og får arbejdet med de forskelige faglige områder. Kan vi i fællesskab se en fremtid for dig i Sydbank, vil vi efter praktikperioden kunne tilbyde dig et studiejob frem mod traineeforløb efter endt uddannelse.

Traineeforløb efter endt uddannelse

Når praktikperioden er slut, evaluerer vi denne i fællesskab, og vi vurderer, om vi kan tilbyde en fastansættelse i form af traineeforløb efter endt finansbacheloruddannelse i februar 2019. Vi ansætter primært finansbachelorer til job som erhvervsrådgiver. Har du ønsker i anden retning, er vi åbne for en dialog om dette. 

  • Traineeforløb som erhvervsrådgiver forløber over to år. Målet er, at du herefter er godt på vej til at kunne tage ansvar for din egen kundeportefølje
  • Efter endt traineeforløb fortsætter du som erhvervsrådgiver
  • Du vil i traineeforløbet få tilknyttet en mentor. Din mentor skal sammen med dig og nærmeste leder sikre, at du får det optimale ud af traineeforløbet. Du vil løbende komme til at følge bankens uddannelsesforløb for erhvervsrådgivere.

Det forventes, at du gennemfører HD i Finansiering eller Regnskab og økonomi, når traineeforløbet er afsluttet.

Karriereforløb efter traineeperiode

Din fremtidige udvikling er vigtig for os, så vi har udover den daglige sparring med din leder også en årlig personaleudviklingssamtale, hvor dine ønsker til fremtiden er i fokus. Dette kan fortsat være på erhvervsområdet, men i en stor bank som Sydbank er der også mange andre spændende karrieremuligheder.

Forventninger til dig

Vi har store forventninger til dig og - udover at du er faglig dygtig – vil vi lægge vægt på, at du:

  • Er målrettet og resultatorienteret 
  • Har overblik og kan arbejde struktureret 
  • Er forandringsparat 
  • Er god til at opbygge relationer til både nye og eksisterende kunder med øje for at skabe den gode kundeoplevelse på kort og langt sigt 
  • Brænder for at deltage aktivt i opsøgende og profilerende aktiviteter

Ansøgning

Vi indkalder løbende til samtaler. Derfor beder vi dig om at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. januar. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-partner Carsten Hansen på 74 37 25 02. Vi glæder os til at høre fra dig


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sønderjylland 
Kolding 
Sjælland 
Fyn 
Vestjylland 
Østjylland 
Aarhus-Aalborg 
Hovedstaden Midtjylland

Ansøgningsfrist

22. januar 2017

Kontaktperson

HR-chef 
Anne Wolter Uldbjerg 
Tlf. +45 74 37 25 54 
anne.uldbjerg@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster