Delårsrapport – 1. halvår 2010

De fortsatte vanskelige samfundsøkonomiske forhold taget i betragtning vurderes det realiserede resultat før skat for 1. halvår 2010 på 335 mio. kr. som tilfredsstillende. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 7,2 pct. p.a.

Delårsrapporten er karakteriseret ved:

  • Stigning i basisindtjening ekskl. handelsindtjening på 1 pct.
  • Stigning i handelsindtjening på 13 pct.
  • Basisindtjening i alt på 2.386 mio. kr. – det hidtil højeste
  • Uændret niveau for basisomkostninger
  • Nedskrivninger på udlån på 633 mio. kr.
  • Positivt beholdningsresultat på 124 mio. kr.
  • Bidrag til Det Private Beredskab mv. på 261 mio. kr.
  • Bankudlån er reduceret med 2 pct. til 74,1 mia. kr.
  • Indlån er reduceret med 9 pct. til 64,9 mia. kr.
  • Kernekapitalprocent på 13,5
  • Solvensprocent på 15,7
Resultatopgørelse – 1. halvår (mio. kr.) 2010 2009
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening1.6601.641
Handelsindtjening726641
Basisindtjening i alt 2.386 2.282
Basisomkostninger1.2811.288
Basisresultat før nedskrivninger 1.105 994
Nedskrivninger på udlån mv.633565
Basisresultat 472 429
Beholdningsresultat124211
Resultat før bidrag til Det Private Beredskab mv. 596 640
Bidrag til Det Private Beredskab mv.261214
Resultat før skat 335 426
Skat84107
Periodens resultat 251 319

Basisresultat før nedskrivninger udgør 1.105 mio. kr. mod 994 mio. kr. i 1. halvår 2009. Fremgangen på 111 mio. kr. er sammensat af en stigning i basisindtjening ekskl. handelsindtjening på 19 mio. kr., en stigning i handelsindtjening på 85 mio. kr. og et fald i basisomkostninger på 7 mio. kr.

Det realiserede basisresultat før nedskrivninger ligger i den øvre ende af det niveau, der blev meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2010.

Nedskrivninger på udlån mv. er realiseret med 633 mio. kr. (1. halvår 2009: 565 mio. kr.).

Beholdningsresultatet udgør 124 mio. kr., og udgiften til Det Private Beredskab mv. beløber sig til 261 mio. kr. Efter beregnet skat på 84 mio. kr. udgør periodens resultat 251 mio. kr.

Periodens resultat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 5,4 pct. p.a. mod 8,8 pct. p.a. i 2009. Resultatet pr. aktie udgør 3,4 kr. mod 5,0 kr. i 2009.

Koncernens solvensprocent er opgjort til 15,7, hvoraf 13,5 procentpoint kan henføres til kernekapital mod henholdsvis 15,2 og 13,1 ultimo 2009. Kernekapitalprocenten eksklusive hybrid kernekapital er siden årets begyndelse forøget fra 11,5 til 11,9.

Koncernens likviditet opgjort i henhold til lovkravene på 15 pct. og 10 pct. udgør pr. 30. juni 2010 henholdsvis 33,8 pct. og 19,7 pct.

Sydbank har i 1. halvår haft en meget tilfredsstillende kundeudvikling. Tilgangen af nye kunder er fordoblet i forhold til tidligere. Stigningen i antallet af kunder i 1. halvår svarer til knap 2 pct.

Der forventes fortsat et basisresultat før nedskrivninger på udlån i intervallet 1,9-2,1 mia. kr. i 2010, hvilket er uændret i forhold til det tidligere udmeldte niveau.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job