Hovedtræk

Sydbank-koncernen har opnået et resultat før skat på 558 mio. kr. Resultatet vurderes som acceptabelt i betragtning af de vanskelige samfundsøkonomiske forhold. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 6,0 pct.

Årsregnskabet er blandt andet karakteriseret ved:

  • Basisindtjening ekskl. handelsindtjening på et uændret niveau
  • Svagt stigende handelsindtjening
  • Basisomkostninger på et uændret niveau
  • Uændret basisresultat før nedskrivninger
  • Nedskrivninger på udlån med 1.400 mio. kr.
  • Beholdningsresultat på 227 mio. kr.
  • Bidrag til Det Private Beredskab på 384 mio. kr.
  • Bankudlån er reduceret med 2 pct. til 73,0 mia. kr.
  • Indlån er reduceret med 7 pct. til 64,2 mia. kr.
  • Egenkapitalen er steget med 436 mio. kr. til 9,6 mia. kr.
  • Kernekapitalprocent på 14,3
  • Solvensprocent på 15,4
  • Individuelt solvensbehov på 9,6 pct.
  • Udbytte 1 kr. pr. aktie – i alt 74 mio. kr.
Sammendrag af resultatopgørelse
Koncernen (mio. kr.) 2010 2009
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening3.3043.320
Handelsindtjening1.2901.266
Basisindtjening i alt 4.594 4.586
Basisomkostninger2.4792.466
Basisresultat før nedskrivninger 2.115 2.120
Nedskrivninger på udlån mv.1.4001.195
Basisresultat 715 925
Beholdningsresultat227430
Resultat før poster med engangskarakter 942 1.355
Poster med engangskrakter, netto-86
Resultat før bidrag til Det Private Beredskab mv. 942 1.441
Bidrag til Det Private Beredskab mv.384443
Resultat før skat 558 998
Skat147217
Årets resultat 411 781

Basisresultat før nedskrivninger udgør 2.115 mio. kr., hvilket er et uændret niveau i forhold til 2.120 mio. kr. i 2009. Det uændrede iveau for basisresultatet før nedskrivninger afspejler en reduktion i basisindtjening ekskl. handelsindtjening på 16 mio. kr., en stigning i handelsindtjeningen på 24 mio. kr. og en stigning i basisomkostninger på 13 mio. kr.

Det realiserede basisresultat før nedskrivninger ligger i den lave ende af det forventede niveau, der blev meddelt i kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2010. Dette kan henføres til en lavere handelsindtjening i 4. kvartal 2010.

Nedskrivninger på udlån udgør 1.400 mio. kr. mod 1.195 mio. kr. i 2009. Niveauet ligger over koncernens forventninger ved indgangen til året. Finanstilsynets ordinære undersøgelse afblandt andet koncernens udlånsportefølje blev afsluttet ved udgangen af 3. kvartal 2010, og Finanstilsynet vurderer, at koncernens samlede niveau for nedskrivninger er passende. Udviklingen i 4. kvartal 2010 er påvirket af en af banken anlagt mere forsigtig vurdering af nedskrivninger på visse bankudlån. Stigningen er således ikke udtryk for en forværring i kreditboniteten. Herudover afspejler niveauet den realøkonomiske situation.

Beholdningsresultatet udgør 227 mio. kr. mod 430 mio. kr. i 2009.

Det samlede bidrag til Det Private Beredskab udgør 384 mio. kr. (2009: 443 mio. kr.).

Efter udgiftsført skat på 147 mio. kr. udgør årets resultat 411 mio. kr. I 2009 udgjorde det tilsvarende resultat 781 mio. kr. Resultatet i 2010 forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 4,4 pct. (2009: 9,6 pct.), og resultatet pr. aktie er reduceret fra 11,7 kr. til 5,6 kr. i 2010.

Egenkapitalen er i årets løb forøget med 436 mio. kr. til 9.554 mio. kr. Kapitalstrukturen er i årets løb blevet styrket, således at kernekapitalens andel af den samlede basiskapital nu udgør 93,2 pct. mod 86,6 pct. ved årets begyndelse.

Koncernens solvens er 15,4 pct., heraf kernekapital 14,3 pct. Ved begyndelsen af året var solvensprocenten 15,2 og kernekapitalprocenten 13,1.

De risikovægtede poster er reduceret fra 77,9 mia. kr. til 73,7 mia. kr. ultimo 2010. Reduktionen kan alene henføres til faldende kreditrisiko, blandt andet som følge af reduktion i udlån og garantier og en positiv udvikling i den gennemsnitlige rating af eksponeringer omfattet af IRB-metoden.

Pr. 30. september 2010 ændrede koncernen metoden for opgørelse af koncernens individuelle solvensbehov. Beregningen af det individuelle solvensbehov tager herefter udgangspunkt i en økonomisk kapitalmodel, og der foretages tillæg for modelog ratingusikkerhed samt yderligere risici. Pr. 31. december 2010 er det individuelle solvensbehov opgjort til 9,6 pct. mod 9,0 pct. ultimo 2009.

Koncernens målsatte kapital er uændret 9.900 mio. kr. og udgør 13,4 pct. af de risikovægtede poster.

Koncernens likviditet – opgjort i henhold til lovkravene på 15 pct. og 10 pct. – udgør ultimo 2010 henholdsvis 33,0 pct. og 20,6 pct.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales 18 pct. af koncernens overskud i udbytte, svarende til 1 kr. pr. aktie eller i alt 74 mio. kr., og 10 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Under forudsætning af fortsat svage konjunkturer forventes der et basisresultat før nedskrivninger på udlån i niveauet 1,7-2,0 mia. kr. i 2011.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job