Beretning

  • Sydbank-koncernen har i 1. kvartal 2008 realiseret et resultat før skat på 522 mio. kr. mod 611 mio. kr. i 1. kvartal 2007. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 31 pct. p.a.
  • Indtægterne fra rentemarginal mv. er steget med 101 mio. kr. til 587 mio. kr.
  • Handelsindtjeningen er reduceret med 62 mio. kr. til 315 mio. kr.
  • Omkostningerne er steget med 89 mio. kr. til 659 mio. kr.
  • Basisresultat før nedskrivninger udgør 360 mio. kr. mod 422 mio. kr. i 1. kvartal 2007
  • Netto indtægter fra nedskrivninger på udlån med 19 mio. kr.
  • Beholdningsresultat på -55 mio. kr.
  • Poster med engangskarakter er indtægtsført netto med 198 mio. kr.
  • Resultat efter skat udgør 421 mio. kr. (2007: 447 mio. kr.). Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 25 pct. p.a. Periodens resultat pr. aktie er forøget fra 6,5 kr. til 6,6 kr.
  • Bankudlån er siden 1. kvartal 2007 steget med 13,8 mia. kr. til 81,3 mia. kr.

Sydbank har i 1. kvartal 2008 overtaget bankTrelleborg, som den 1. februar blev et helejet datterselskab i Sydbank-koncernen, og som den 27. marts blev fusioneret med Sydbank med regnskabsmæssig effekt fra 1. februar. Sydbank-koncernens basisresultat før nedskrivninger er for 1. kvartal 2008 positivt påvirket heraf med 13 mio. kr., og bankudlån er ultimo kvartalet øget med 4,9 mia. kr. og indlån med 2,9 mia. kr. Yderligere er Sydbanks kvartalsrapport påvirket af bankTrelleborg-overtagelsen via en række poster med engangskarakter med en foreløbig resultatmæssig nettoeffekt på +13 mio. kr.

Regnskabet og forretningsudviklingen vurderes som tilfredsstillende, og der forventes fortsat et basisresultat før nedskrivninger for hele 2008 i niveauet 1,6-1,9 mia. kr.

Resultatopgørelse 1. kvartal (mio. kr.)
2008 2007
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening704 615
Handelsindtjening315 377
Basisindtjening i alt 1.019 922
Omkostninger og afskrivninger659 570
Basisresultat før nedskrivninger på udlån 360 422
Nedskrivninger på udlån mv.-19 -137
Basisresultat 379 559
Beholdningsresultat-5514
Resultat før poster med engangskarakter 324 573
Poster med engangskarakter, netto19838
Resultat før skat 522 611
Skat101164
Resultat efter skat 421 447

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening udgør 704 mio. kr. (2007: 615 mio. kr.).

Indtægterne fra rentemarginal mv. er steget med 101 mio. kr. til 587 mio. kr. og er positivt påvirket af vækst i bankudlån.

Handelsindtjeningen er reduceret fra 377 mio. kr. i 1. kvartal 2007 til 315 mio. kr. Udviklingen er bl.a. præget af mindre handel med værdipapirer samt kurstab på handelsbeholdningen.

Basisindtjeningen i alt udgør 1.019 mio. kr. mod 992 mio. kr. i 1. kvartal 2007. Heraf hidrører 41 mio. kr. fra bankTrelleborg.

Omkostninger og afskrivninger er realiseret med 659 mio. kr. mod 570 mio. kr. Af stigningen på 89 mio. kr. kan 28 mio. kr. henføres til udvidelsen med bankTrelleborg for månederne februar og marts 2008. Den resterende stigning svarer til den oprindeligt budgetterede stigning for Sydbank. Omkostningerne indeholder udgift til koncernens medarbejderaktieprogram på 18 mio. kr.

Medarbejderantallet er ved udgangen af 1. kvartal 2008 opgjort til 2.469 mod 2.208 på samme tidspunkt i 2007. Heraf er 208 tidligere ansatte i bankTrelleborg.

Sydbank har siden årsskiftet lukket 3 mindre afdelinger. bankTrelleborg havde 16 afdelinger. Af disse er afdelingen i Århus afhændet, mens 4 afdelinger i hovedstadsområdet og i Odense sammenlægges med derværende Sydbank-afdelinger.

bankTrelleborg er indpasset i Sydbanks organisationsstruktur, således at de tilbageværende afdelinger udgør en ny selvstændig region Sjælland med egen regionsledelse. Integrationen af bankTrelleborg til Sydbank-koncernens systemer, produkter og processer, herunder kreditbevilling og økonomistyring forløber planmæssigt. Det forventes, at bankTrelleborgs aktiviteter vil blive integreret på Sydbanks it-platform den første weekend i oktober 2008.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 360 mio. kr. mod 422 mio. kr. i samme periode i 2007.

Koncernen har i 1. kvartal 2008 netto indtægtsført 19 mio. kr. vedrørende nedskrivninger på udlån mv., hvor der i 1. kvartal 2007 blev indtægtsført 137 mio. kr.

Beholdningsresultatet er for 1. kvartal 2008 opgjort til -55 mio. kr. (2007: 14 mio. kr.). Det samlede beholdningsresultat er påvirket af et urealiseret kurstab på koncernens beholdning af CDO’er på 41 mio. kr. Markedsværdien af CDO-porteføljen er pr. 31. marts 2008 opgjort til 199 mio. kr.

I 1. kvartal 2008 er der netto indtægtsført poster med engangskarakter på i alt 198 mio. kr. (2007: 38 mio. kr.). Hovedposterne er: en regulering af salgssummen vedrørende Totalkredit på 185 mio. kr. samt indtægtsført badwill på 119 mio. kr. og integrationsomkostninger på 106 mio. kr. i relation til bankTrelleborg. De resterende integrationsomkostninger forventes at udgøre i niveauet 34 mio. kr. og vil blive udgiftsført i løbet af indeværende regnskabsår.

Dattervirksomheden Sydbank Schweiz bidrager med et resultat før skat på -2 mio. kr. (2007: 7 mio. kr.).

Koncernens resultat før skat udgør 522 mio. kr. Efter beregnet skat på 101 mio. kr. udgør resultatet 421 mio. kr.

Forrentning af egenkapitalen udgør herefter 25 pct. mod 28 pct. i 1. kvartal 2007. Periodens resultat pr. aktie er forøget fra 6,5 kr. til 6,6 kr.

Balance

Koncernens balance er 141 mia. kr. (31. december 2007: 132 mia. kr.).

Aktiver (mia. kr.)
31.3.2008 31.12.2007
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.16,1 19,1
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)8,08,6
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)81,374,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.20,417,6
Aktiver tilknyttet puljeordninger 6,56,8
Andre aktiver mv.8,85,7
I alt 141,1 132,3

Bankudlån – udlån til amortiseret kostpris - er siden 31.december 2007 steget med 6,8 mia. kr. til 81,3 mia. kr., heraf vedrører 4,9 mia. kr. udlån fra bankTrelleborg. Stigningen i forhold til 1. kvartal 2007 udgør 13,8 mia. kr.

Passiver (mia. kr.)
31.3.2008 31.12.2007
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker29,526,5
Indlån70,166,0
Indlån i puljeordninger6,56,8
Udstedte obligationer10,110,1
Andre passiver mv.13,812,2
Hensatte forpligtelser0,10,2
Efterstillede kapitalindskud4,23,8
Egenkapital6,86,7
I alt 141,1 132,3

Indlån er siden årsskiftet steget med 4,1 mia. kr. til 70,1 mia. kr., heraf vedrører 2,9 mia. kr. indlån fra bankTrelleborg. Stigningen i forhold til 1. kvartal 2007 udgør 13,6 mia. kr.

Kapitalforhold

Den supplerende kapital og den hybride tier 1-kapital udgør henholdsvis 2.840 mio. kr. og 1.382 mio. kr. Forøgelsen på henholdsvis 308 mio. kr. og 85 mio. kr. i forhold til primo året kan alene henføres til overtagelsen af bankTrelleborg. Den samlede efterstillede kapital udgør herefter 4.222 mio. kr.

Pr. 31. marts 2008 udgør egenkapitalen 6.795 mio. kr. – en forøgelse med 98 mio. kr. siden årsskiftet. Ændringen er sammensat af afgange hidrørende fra udbytteudlodning mv. på netto 207 mio. kr., netto køb af egne aktier på 163 mio. kr. og kursregulering af købesummen vedrørende bankTrelleborg på 5 mio. kr. samt tilgange af skat af egenkapitalposteringer på 52 mio. kr. og tilgang fra periodens resultat på 421 mio. kr.

Likviditet

Bankens frie likvide aktiver, som i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152 skal udgøre mindst 10 pct. af de finansielle forpligtelser, var pr. 31. marts 2008 på 25,4 mia. kr., svarende til 16,9 pct. Bankens politik om til stadighed at operere med en betydelig overdækning i forhold til lovkravet har, som det fremgår af grafen nedenfor, været overholdt gennem hele den seneste 12 måneders periode.

Grafik: Lividitet i pct. af finansielle forpligtigelser

Krisen på de internationale finans- og pengemarkeder har således ikke svækket bankens komfortable likviditetssituation.

Pr. 31. marts 2008 udgør koncernens uudnyttede likviditetsberedskab under GMTN programmet 2.310 mio. euro.

Kapitalstyring

Fra 1. januar 2008 er koncernen overgået til at anvende IRB-metoden i forbindelse med opgørelse af kapitaldækning. Nedenstående er vist udviklingen i kapitaldækningen opgjort efter standardmetoden pr. 31. december 2007 i forhold til opgørelserne pr. 1. januar og 31. marts 2008 opgjort efter IRB-metoden.

Opgørelsen pr. 1. januar 2008 viser at de risikovægtede poster er reduceret med 18,6 mia. kr. og kernekapitalprocenten (ekskl. hybrid kapital), kernekapitalprocenten og solvensprocenten er forøget med henholdsvis 2,2 - 2,6 - 3,9 procentpoint i forhold til opgørelsen efter den hidtil anvendte metode.

Efter indregning af periodens resultat er solvensprocenten pr. 31. marts 2008 opgjort til 14,3, hvoraf 10,1 procentpoint kan henføres til koncernens kernekapital. Kernekapitalprocenten eksklusive hybrid kernekapital udgør 8,8. De risikovægtede poster udgør 76,0 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2008. Stigningen i de risikovægtede poster fra 1. januar til 31. marts 2008 kan hovedsagelig henføres til fusionen med bankTrelleborg.

IRB Standard
2008 2007
Mio.kr. 31.3 1.1 31.12
Egenkapital ekskl. opskrivningshenlæggelser6.7046.606 6.606
Foreslået udbytte--223-223
Immaterielle aktiver-15--
Aktiverede skatteaktiver-24-23-23
Kernekapital (ekskl. hybrid kernekapital) 6.665 6.360 6.360
Hybrid kernekapital1.1761.123 1.123
Fradrag for kapitalandele -164-224-224
Kernekapital 7.677 7.259 7.259
Efterstillede kapitalindskud2.9282.535 2.535
Hybrid kernekapital129182 182
Opskrivningshenlæggelser919191
Forskellen mellem forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser258244 -
Fradrag for kapitalandele -223-281-281
Basiskapital 10.860 10.030 9.786
Risikovægtede poster 76.034 63.300 81.917
Kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital)8,810,07,8
Kernekapitalprocent10,111,58,9
Solvensprocent14,315,811,9

Som nævnt i årsrapporten for 2007 vil koncernen i en overgangsperiode fortsat anvende standardmetoden for kreditrisiko i relation til enkelte porteføljer – fortrinsvis eksponeringer via koncernens udenlandske enheder – på i alt ca. 5 mia. kr. Hertil kommer, at kreditrisikoen i relation til bankTrelleborg delen på i alt 7 mia. kr. ligeledes i en overgangsperiode frem til ultimo 2009 vil blive opgjort efter standardmetoden.

Kapitalmålsætning

Koncernens kapitalmålsætninger, der har været gældende i en årrække, har hidtil været en kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital) på 7,0 pct., en hybrid kernekapitalprocent på 1,0 pct. og en solvensprocent på 10,0 pct.

Efter overgangen til IRB-metoden tilpasses de fremtidige kapitalmålsætninger. Overgangen fra standardmetoden til IRB-metoden har medført en reduktion i de risikovægtede poster i niveauet godt 20 procent.

I henhold til lovgivningen vil effekten af anvendelsen af de interne ratingmodeller blive gradvist indfaset i 2008 og 2009, hvor kapitalkravet maksimalt må falde med 10 pct. i hvert af årene. Den resterende effekt svarende til den fulde reduktion i de risikovægtede poster opnås fra 1. januar 2010.

Koncernens samlede kapitalbehov tager udgangspunkt i koncernens vurdering af kapitalkravet ifølge lovgivningen og ønsket om at fastholde en Aa3-rating. Ved fastsættelse af koncernens kapitalmålsætninger indgår følgende elementer:

  • Kapitalkrav ifølge lovgivningen
  • Rating målsætningen
  • Den forventede vækst og indtjening
  • Stresstest scenarier

Fremadrettet vil koncernen styre efter en målsat kapital. Fastsættelsen heraf tager udgangspunkt i opgørelsen under søjle 1. Herudover opererer banken med en bufferkapital til dækning af krav under søjle 2 og udsving i søjle 1 opgørelsen mv. Koncernen vil ikke nødvendigvis ændre kapitalmålet hver gang forudsætningerne ændres.

Pr. 31. marts 2008 er de risikovægtede poster opgjort til 76 mia. kr. Minimum kapitalkravet på 8 procent heraf udgør 6,0 mia. kr. Efter tillæg af en bufferkapital på 3,9 mia. kr. udgør koncernens målsatte kapital 9,9 mia. kr., der i udgangspunktet svarer til en solvensprocent på 13,0. Forskellen mellem den målsatte kapital og basiskapitalen på 10,9 mia. kr. udgøres af den frie kapital på 1,0 mia. kr.

31.3.2008 – mio. kr.
Minimum kapitalkrav pr. 31.3.2008 - 8 pct. 6.037
Bufferkapital3.863
Målsat kapital - pt. 13 pct. 9.900
Fri kapital960
Basiskapital - pt. 14,3 pct.10.860

Det tilstræbes, at

  • Kernekapitalen (ekskl. hybrid kernekapital) udgør 60-70 pct. af basiskapitalen
  • Hybrid kernekapital udgør i niveauet 10 pct. af basiskapitalen
  • Supplerende kapital udgør 20-30 pct. af basiskapitalen

Det er koncernens plan at fortsætte det nuværende udbytteniveau kombineret med kapitalnedsættelse, hvis kapitalniveauet overstiger den kapital, der er nødvendig til den forventede fremtidige vækst.

Kapitalmålene vil blive reguleret efter behov og som minimum offentliggjort en gang om året.

Overtagelse af bankTrelleborg – fusion med Sydbank

21. januar 2008 blev der mellem Fonden for bankTrelleborg og Sydbank indgået aftale om overtagelse af aktiekapitalen i bankTrelleborg til 250 mio. kr., der skulle erlægges i Sydbank-aktier til aktuel børskurs ved gennemsnittet af alle handler 22. januar 2008.

1. februar 2008 købte Sydbank aktiekapitalen i bankTrelleborg således, at bankTrelleborg herefter var et 100 pct. ejet datterselskab. Da købesummen skal opgøres pr. overtagelsesdagen 1. februar 2008, medfører dette følgende kursregulering af købesummen.

Mio. kr.
Kontraktfast købesum (1.347.201 stk. aktier a kurs 185,57)250,0
Kursregulering af købesum (til kursen pr. 1.2.2008 - 181,50)-5,5
Kursreguleret købesum pr. overtagelsesdagen 1.2.2008 244,5

Kursreguleringen af aktierne/købesummen er posteret direkte over egenkapitalen.

Den 27. marts blev Sydbank og bankTrelleborg fusioneret med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft fra 1. februar 2008.

bankTrelleborgs egenkapital pr. 31. januar 2008 er opgjort til 600 mio. kr., efter at der er sket følgende bevægelser i egenkapitalen siden aflæggelsen af årsrapport 2007.

Mio. kr.
Egenkapital 31.12.2007 606,8
Køb og salg af egne kapitalandele i januar 2008-0,5
Resultat i januar 2008-6,7
Egenkapital 31.1.2008 599,6

Ved overtagelsen skal forskellen mellem den overtagne virksomheds egenkapital og købesummen fordeles på aktiver og forpligtelser til dagsværdi samt immaterielle aktiver, der kan identificeres. Efter denne fordeling er der i forbindelse med overtagelsen af bankTrelleborg et negativt forskelsbeløb – badwill – der indtægtsføres straks.

Mio. kr.
Egenkapital 31.1.2008 599,6
Udlån-324,0
Personaleforpligtelser-10,6
Udskudt skat79,9
Datterselskaber7,7
Sektoraktier-3,4
Hensat forpligtelse-0,7
Investerings- og domicilejendomme-0,6
Goodwill vedrørende kunderelationer15,7
Badwill-119,1
Købesum 244,5

Ved overtagelsen er bankTrelleborgs udlån pr. 1. februar 2008 blevet målt til dagsværdi. Den samlede regulering til dagsværdi består af følgende elementer.

Mio. kr.
Regulering til dækning af forventninger til ændrede cash flow-293,0
Regulering til dækning af normal markedsrente (diskontering) -31,0
Dagsværdiregulering af udlån i alt -324,0

Alle udlån med objektiv indikation for værdiforringelse er pr. 31. januar 2008 nedskrevet i henhold til gældende regnskabspraksis. Forventninger til de ændrede cash flows opfylder ikke de regnskabsmæssige krav til nedskrivninger. Eventuelle udsving i regulering til dækning af forventninger til ændrede cash flow vil blive resultatført via nedskrivninger på udlån.

Regulering til dækning af normal markedsrente (diskontering) udgør -31 mio. kr. Den kontraktsmæssige rente på en del af den overtagne portefølje svarer ikke til markedsrenten på tilsvarende eksponeringer, hvorfor disse er overtaget til underkurs. Denne underkurs vil blive indtægtsført i perioden 1. februar 2008 – 31. januar 2009.

Herefter kan bankTrelleborgs udlån til dagsværdi pr. 1. februar 2008 opgøres således:

Mio. kr.
Udlån til amortiseret kostpris ifølge perioderegnskab pr. 31.1.20085.275,1
Dagsværdiregulering af udlån i alt-324,0
Udlån til dagsværdi pr. 1.2.2008 4.951,1

I konsekvens af førstegangs-målingen til dagsværdi vil hverken bankTrelleborgs akkumulerede nedskrivninger pr. 31. januar 2008 på 201 mio. kr. eller den samlede dagsværdiregulering af udlån på 324 mio. kr. blive tillagt Sydbanks akkumulerede nedskrivninger i forbindelse med fusionen.

Feriepengeberegningen i bankTrelleborg pr. 1. februar 2008 er opgjort efter anerkendte principper. Endvidere er der opgjort en forpligtelse til jubilæumsgratiale. Den samlede regulering af personaleforpligtelser udgør -11 mio. kr.

Skatterådet har godkendt at fusionen mellem Sydbank og bankTrelleborg kan gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens regler. Da dagsværdireguleringen ikke er i overensstemmelse med grundlaget for regnskabsmæssig nedskrivning efter de almindelige regler for måling af udlån pr. 31. januar 2008, skal der ikke nedskrives skattemæssigt pr. denne dato uagtet, at dagsværdien er lavere pr. 1. februar 2008. Det medfører, at der skal beregnes udskudt skat af dagsværdireguleringen af udlån. Der skal ligeledes beregnes udskudt skat af personaleforpligtelserne, hensat forpligtelse vedrørende retssager og goodwill. Herefter kan det udskudte skatteaktiv, beregnet på grundlag heraf, opgøres til 80 mio. kr.

Ved købet af bankTrelleborg blev det besluttet at afhænde de 3 aktive datterselskaber - boligTrelleborg, finansTrelleborg og fmsTrelleborg. I forbindelse med fusionen er de blevet omklassificeret fra kapitalandele i tilknyttede selskaber til aktiver i midlertidig besiddelse og herefter målt til dagsværdi.

Bogført værdi Dagsværdi Forskel
31.1.2008 1.2.2008
fmsTrelleborg14,5 14,5 0,0
finansTrelleborg9,917,77,8
boligTrelleborg3,33,2-0,1
I alt 27,7 35,4 7,7

Som et særskilt punkt i overdragelsesaftalen er Fonden for bankTrelleborg forpligtet til at godtgøre Sydbank eventuelle udgifter i forbindelse med salget af fmsTrelleborg, hvilket pr. 1. februar 2008 udgør den bogførte værdi af aktiebesiddelsen mv., hvilket er lig med dagsværdien på 15 mio. kr.

boligTrelleborg og finansTrelleborg er ved udgangen af februar 2008 afhændet til dagsværdi.

I forbindelse med måling af sektoraktier til dagsværdi er der netto reguleret -3 mio. kr.

Som bilag til overdragelsesaftalen er der nævnt 6 retssager. Den ene retssag er fuldt hensat. En anden retssag vedrører et bestående engagement, hvor risikoen er medtaget i dagsværdiansættelsen af udlånet. I de 4 øvrige retssager er der ud fra vurderede tabssandsynligheder hensat en forpligtelse vedrørende verserende og truende retssager på 1 mio. kr.

Eventuelle fremtidige udgifter til øvrige ikke kendte retssager, voldgiftssager eller Pengeinstitutankenævnssager - der relaterer sig til tiden før overtagelsen - vil i henhold til overdragelsesaftalen blive reguleret i købesummen og dermed betalt af Fonden for bankTrelleborg.

For investerings- og domicilejendommene medfører målingen til dagsværdi en netto regulering på -1 mio. kr.

Goodwill vedrørende kunderelationer er beregnet til 16 mio. kr. Beregningen er gennemgået med eksterne eksperter.

Badwill udtrykker forskellen mellem dagsværdien af de overtagne nettoaktiver (herunder identificerede immaterielle aktiver i form af goodwill vedrørende kunderelationer) og købesummen. Badwill udgør 119 mio. kr., der indtægtsføres. Badwill modsvares af integrationsomkostninger, der i 1. kvartal 2008 er udgiftsført med 106 mio. kr. og for hele regnskabsåret 2008 forventes at udgøre 140 mio. kr.

Øvrige forhold

Foreningen af Mindretalsaktionærer i bankTrelleborg har stævnet Fonden for bankTrelleborg, Sydbank, Finanstilsynet og bankTrelleborg (nu fusioneret med Sydbank) i gruppesøgsmål i relation til bl.a. tvangsindløsningen af mindretallets aktier.

Moody’s rating af Sydbank vedrørende langfristet gæld er uændret Aa3. Ratingen for kortfristet gæld og for finansiel styrke er uændret P-1 henholdsvis C+.

Forventninger til hele 2008

Uanset at basisresultatet før nedskrivninger i 1. kvartal 2008 ligger under koncernens forventninger grundet lavere handelsindtjening og højere omkostninger, opretholdes forventningerne for hele 2008 på det i årsrapport 2007 udmeldte interval i niveauet 1.600-1.900 mio. kr. Øvrige forventninger er uændrede.

Sydbanks halvårsrapport 2008 planlægges offentliggjort den 12. august 2008.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job