Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene.

Koncernens samlede markedsrisiko opgøres som summen af rente-, valuta- og aktierisici. Indgåelse af markedsrisiko er en del af bankens kernevirksomhed med stor betydning for den samlede indtjening.

Markedsrisiko styres i Finansafdelingen i Markets Handel efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bankens bestyrelse.

De enkelte risikoområder overvåges kontinuerligt af bankens Controllerafdeling, og bankens ledelse modtager løbende udførlig rapportering herom.

Renterisiko

Renterisikoen omfatter koncernens samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder.

Ved opgørelsen af renterisikoen på fastforrentede fordringer (obligationer mv.) anvender Sydbank en cashflow-model. Renterisikoen på konverterbare danske realkreditobligationer opgøres i bankens egen varighedsmodel. Renterisikoen udgør langt den væsentligste del af koncernens samlede markedsrisiko.

Renterisikoen, beregnet i henhold til Finanstilsynets opgørelsesmetode som risikoen ved en parallelforskydning af renteniveauet på 1 procentpoint i samtlige valutaer, udgør ved årets udgang 124 mio. kr. eller 2,3 pct. (2004: 3,4 pct.) af koncernens kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag. Heraf hidrører 157 mio. kr. (2004: 111 mio. kr.) fra fordringer i danske kroner og netto -33 mio. kr. (2004: 55 mio. kr.) fra fordringer i fremmed valuta.

Renterisiko fordelt efter varighed og valuta (mio. kr.)
0-1 år 1-2 år 2-3 år >3 år I alt 2005 I alt 2004
DKK36131098157111
EUR33-620-38-6722
CHF183-411820
USD-770101014
GBP1-7-10-71
SEK33017-4
Øvrige014162
I alt 2005 84 -42 9 73 124
I alt 2004 1 55 30 80 166

Valutarisiko

I lighed med tidligere år har Sydbank-koncernens valutarisiko i 2005 ligget på et ubetydeligt niveau.

Aktierisiko

Koncernens egenbeholdning af børsnoterede aktier udgør ved udgangen af 2005 315 mio. kr. (2004: 222 mio. kr.).

Beholdningen af unoterede aktier udgør ultimo 2005 711 mio. kr. (2004: 622 mio. kr.), der hovedsagelig henføres til aktier i sektorrelaterede virksomheder.

Ultimo 2005 udgør beholdningen af kapitalandele i associerede virksomheder 143 mio. kr. (2004: 147 mio. kr.).

Finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter anvendes såvel af bankens kunder som af banken til afdækning og styring af markedsrisiko.

Sydbank er aktiv deltager i handlen med afledte finansielle instrumenter. Af specifikationerne på side 50-52 fremgår omfanget af uafviklede forretninger ved udgangen af 2004 og 2005.

Afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af koncernens markedsrisiko, idet de kan henføres til hver af de tre underliggende risikotyper. De afledte finansielle instrumenter medfører således ikke yderligere selvstændig markedsrisiko for koncernen.

En opdeling af de afledte finansielle instrumenter på valuta-, rente- og aktiekontrakter ultimo 2004 og 2005 fremgår af oversigten herunder.

Afledte finansielle instrumenter nominelle beløb - ultimo mio. kr.
2005 2004
Valutakontrakter
Terminer/futures159.39590.052
Swaps11.43711.563
Optioner14.8805.405
Rentekontrakter
Terminer/futures46.72015.288
Forward Rate Agreements69.400119.720
Swaps148.220141.445
Optioner33.25212.076
Aktiekontrakter
Terminer/futures100
Optioner1312

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisikoen er en del af koncernens markedsrisiko og omfatter risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke kan honoreres ved hjælp af likviditetsberedskabet.

En del af bankens likviditetsberedskab består af et GMTN-program, som sikrer muligheden for udstedelse af lån. Programmet er ultimo 2005 udnyttet med 1.205 mio. euro, og bankens uudnyttede likviditetsberedskab under programmet udgør 730 mio. euro.

Bankens likviditet i 2005 målt i relation til 10 pct.s kravet i FiL § 152 fremgår af grafen. Opgørelsesprincipperne er ændret i løbet af 2005, således at aktiver tilknyttet puljer ikke længere kan indregnes i likviditeten, hvilket har medført en permanent reduktion i niveauet 6 procentpoint siden marts 2005.

Grafik: Graf for bankens likviditet i 2005 målt i relation til 10 pct.s kravet i FiL § 152


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job