Kreditrisiko
Kreditrisiko er risikoen for, at et engagement ikke skønnes at kunne inddrives på grund af debitorsmanglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Engagementer omfatter udlån, garantier og tilgodehavenderhos kreditinstitutter. Kreditrisiko kan desuden opstå i forbindelse med handelen med værdipapirer, valuta og afledtefinansielle instrumenter.
Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, vedtaget og fastlagt af bankens ledelse.
Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til bankens ledelse er forankret centralt i Kreditområdet.
Alle engagementer større end 1 mio. kr. revurderes, risikoklassificeres og rebevilges årligt.
Kritiske engagementer
Såfremt en kundes kreditværdighed drages i tvivl, og betalingsevneneller -muligheden skønnes usikker, klassificeres engagementet somkritisk, og overvågningen skærpes, samtidig med at der foretages envurdering af hensættelsesbehovet.
Hensættelser
Ud over individuelle hensættelser foretager banken en årligregulering af blokhensættelser baseret på statistisk grundlag af denforventede tabsrisiko.
Individuelle hensættelser foretages, hvis et engagement skønnes at indebære risiko for tab somfølge af kundens nuværende og forventede økonomiske situation sammenholdt med realisationsværdien af potentielle sikkerheder.
Hensættelsesbehovet vurderes løbende og forhøjeseller nedsættes i det omfang, ændringer i kundensøkonomiske forhold giver anledning hertil.
Hensættelserne opdeles i A- og B-hensættelser. A-hensættelser markerer, at der er en sandsynliggjortrisiko for tab på engagementet. B-hensættelser angiver, at tabet anses for uundgåeligt.
Afskrivninger
Konstateres det, at kundens betalingsevne er ophørt, afskrives engagementet. Der foretages delafskrivning af et engagement,når en del af engagementet uden tvivl må forventes tabt.
Branchefordeling/risikospredningKoncernen tilstræber en branchekonform fordeling af kreditgivningmellem privat og erhverv og inden for de forskellige erhvervsgrupper.
Koncernens udlåns- og garantistruktur er overordnet kendetegnet ved, at 57 pct. er til erhverv, 30 pct. til privatekunder og 3 pct. til offentlige myndigheder, mens 10 pct. er erhvervsmæssige reverseforretninger.
| 2002 | 2003 | |||
|---|---|---|---|---|
| Bankudlån og garantier: | mio. kr | pct. | mio. kr | pct. |
| Landbrug mv. | 3.087 | 7 | 3.056 | 6 |
| Fiskeri | 127 | 0 | 141 | 0 |
| Fremstillingsvirksomhed | 3.818 | 8 | 3.782 | 8 |
| Bygge- og anlægsvirksomhed | 1.380 | 3 | 1.531 | 3 |
| Handel, restaurations- og hotelvirksomhed | 5.284 | 11 | 5.461 | 11 |
| Transport mv. | 1.848 | 4 | 1.561 | 3 |
| Finansiering, forsikring mv. | 4.002 | 8 | 3.307 | 7 |
| Ejendomsadministration og -handel samt diverse service | 6.485 | 14 | 6.504 | 13 |
| Øvrige erhvervsmæssige udlån | 1.348 | 3 | 2.833 | 6 |
| Erhvervsmæssige bankudlån og garantier i alt | 27.379 | 58 | 28.176 | 57 |
| Offentlige myndigheder | 773 | 2 | 1.273 | 3 |
| Private | 14.266 | 30 | 14.799 | 30 |
| Bankudlån og garantier i alt | 42.418 | 90 | 44.248 | 90 |
| Reverseforretninger (erhvervsmæssige):Finansiering, forsikring mv. | 4.702 | 10 | 4.678 | 10 |
| I alt | 47.120 | 100 | 48.926 | 100 |
Som brancheindberetning er anvendt den til Finanstilsynet indberettede.
| 2002 | 2003 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Engagementer | Antal | pct. | mio. kr. | pct. | Antal | pct. | mio. kr. | pct. |
| Under 1 mio. kr. | 81.917 | 93 | 11.702 | 25 | 79.054 | 93 | 11.744 | 24 |
| 1-10 mio. kr. | 5.105 | 6 | 9.326 | 20 | 5.494 | 6 | 9.782 | 20 |
| 10-100 mio. kr. | 570 | 1 | 9.732 | 20 | 634 | 1 | 10.217 | 21 |
| 100 mio. kr. og derover | 75 | 0 | 16.553 | 35 | 89 | 0 | 17.387 | 35 |
| I alt | 87.667 | 100 | 47.313 | 100 | 85.271 | 100 | 49.130 | 100 |
Summen af engagementer opgjort efter BSL § 23, deroverstiger 10 pct. af den ansvarlige kapital, udgør 79 pct..
Tab og hensættelser
Nedenstående er vist specifikationen af årets tab og hensættelser.
| mio. kr. | 2002 | 2003 |
|---|---|---|
| Årets nettohensættelser | 238 | 200 |
| Direkte tabsbogført uden tidligere hensættelser | 109 | 144 |
| Indgået på tidligere afskrevne fordringer | -48 | -44 |
| Driftsbelastning | 299 | 300 |
Koncernens driftsbelastning er uændret. fra2002 til 2003.
| mio. kr. | 2002 | 2003 | Pct.ændr. |
|---|---|---|---|
| Bankudlån | 33.866 | 34.902 | 3,1 |
| Udlån vedr. reverseforretninger | 4.702 | 4.678 | -0,5 |
| Garantier | 8.552 | 9.346 | 9,3 |
| Hensættelser | 1.372 | 1.439 | 4,9 |
| Udlån, garantier og hensættelser | 48.492 | 50.365 | 3,9 |
| Heraf bankudlån, garantier og hensættelser | 43.790 | 45.687 | 4,3 |
I nedenstående skema er vist udviklingen fra 2002 til 2003 i koncernens hensættelser på bankudlånog garantier samt i rentenulstillede bankudlån. Endvidere fremgår hensættelser henholdsvisrentenulstillede bankudlån i pct. af bankudlån, garantier og hensættelser.
| mio. kr. | 2002 | 2003 |
|---|---|---|
| Hensættelser på bankudlån og garantier | 1.372 | 1.439 |
| Rentenulstillede bankudlån | 169 | 161 |
| Hensættelser på bankudlån og garantierfratrukket rentenulstillede bankudlån | 1.203 | 1.278 |
| I pct. af bankudlån, garantier og hensættelser: | ||
| Hensættelser | 3,1 | 3,2 |
| Rentenulstillede bankudlån | 0,4 | 0,4 |
Af de samlede hensættelser er 1.322 mio. kr. (2002: 1.272 mio. kr.) A-hensættelser,der uændret udgør 2,9 pct. af bankudlån, garantier og hensættelser.
De samlede hensættelser udgør 896 pct. af de rentenulstillede udlån (2002: 812 pct.).
Kreditmodeller
Koncernen arbejder løbende på at videreudvikle de klassifikations- og ratingmodeller, som anvendes tilkreditvurdering og klassifikation af såvel bestående som potentielle privat- og erhvervskunder.
Modeludviklingen tager afsæt i de af Basel-komiteen fremsatte anbefalinger til opbygning og anvendelse af internemodeller i forbindelse med kreditrisiko, som forventes indarbejdet i et kommende kapitaldækningsdirektiv pr. 1. januar 2007.Målet er at leve op til de stillede krav til anvendelse af modellerne i forbindelse med opgørelsen af koncernens solvens.
Ratingmodellen til erhverv skal anvendes til store og mellemstore erhvervskunder, medens ratingmodellen til privatskal anvendes til private kunder og mindre erhverv. Grænserne mellem de enkelte grupper er endnu ikke fastsat,men vil tage afsæt i engagementernes kredithåndtering og kompleksitet.
Modellerne vil ligeledes levere en del af de nødvendige input til opgørelse af værdien afkoncernens udlån i forbindelse med overgangen til IAS/IFRS.
De nye modeller vil blive implementeret successivt i løbet af 1. halvår 2004.
Med henblik på at styrke koncernens håndtering af kreditrisikoimplementeres ligeledes i løbet af 2004 en kreditmodel. Kreditmodellenkan på baggrund af uddata fra ratingmodellerne, branche- og landedatasamt egne forudsætninger om f.eks. konjunktur og korrelation illustrereog simulere på de risici, der knytter sig til koncernens samledekreditportefølje.
Juridisk risiko
Sydbank er part i forskellige retssager. Sagerne vurderes løbende, og der foretages de fornødne hensættelserud fra en vurdering af risikoen for tab.