Blandede aktie- og obligationsporteføljer

Ud fra bl.a. din tidshorisont og risikoprofil finder vi i fællesskab frem til, hvordan din investe-ring skal fordeles på aktier, obligationer og kontanter - også benævnt dine investeringsrammer.

At fordelingen mellem aktier og obligationer har stor indflydelse på det forventede afkast, får du et indtryk af i eksemplet herunder.

Eksempel 1: Porteføljeafkast Baseret på danske aktier og obligationer i perioden 1987-2001
Fordeling Tidshorisont = 1 år Tidshorisont = 3 år
Obl. Aktier Gns. Højest Lavest Gns. Højest Lavest
100%0%9,8%21,4%−4,3%32,1%52,0%12,3%
90%10%10,4%23,6%−4,7%34,2%51,3%13,6%
80%20%10,9%27,6%−5,0%36,4%57,9%14,9%
70%30%11,4%32,8%−5,5%38,5%64,5%16,3%
60%40%12,0%38,0%−5,8%40,6%71,1%13,2%
50%50%12,5%43,2%−8,6%42,7%77,7%7,0%
40%60%13,1%48,4%−11,9%44,9%84,31%0,8%
30%70%13,6%53,6%−15,1%47,0%91,0%−5,3%
20%80%14,2%58,8%−18,4%49,1%97,8%−11,5%
10%90%14,7%63,9%−21,7%51,2%105,4%−17,7%
0%100%15,2%69,1%−25,0%53,4%113,0%−23,9%

Var tidshorisonten 1 år, steg det forventede, gennemsnitlige afkast i takt med aktiernes andel. Men samtidig steg risikoen. Også med en tidshorisont på 3 år steg det forventede afkast i takt med andelen af aktier. Men modsat før faldt risikoen, indtil aktieandelen nåede ca. 30%. Først da aktieandelen kom op på 50%, faldt det laveste afkast til under niveauet for en ren obligationsinvestering. Med en længere investeringshorisont kunne man altså forbedre det forventede afkast ved at inddrage aktier i porteføljen - og vel at mærke uden forøget risiko.

Ud fra Sydbanks forventninger til fremtidige afkast vil andelen af de forskellige aktivtyper blive løbende justeret, så du altid får det bedst mulige forventede afkast inden for de aftalte investeringsrammer.

Når Sydbank tager stilling til den forventede fremtidige udvikling, indgår en række forskellige forhold. Det vigtigste er de makroøkonomiske forhold, men vi vurderer også en række andre forhold, der er vanskelige at sætte tal på, f.eks. trends i aktiemarkedet og udefrakommende hændelser som krig, terror eller politiske omvæltninger.

Eksempel 2 Investeringsrammerne Kunne defineres som vist her.
Aktier Obligationer Kontanter
Minimum0%30%0%
Udgangspunkt30%70%0%
Maksimum50%100%20%

En kunde med en tidshorisont på 3 år ønsker en begrænset risiko. Udgangspunktet er 70% obligationer og 30% aktier (se eksempel 1), men for at sikre kunden i perioder med høj- eller lavkonjunktur er der i aftalen gjort plads til at regulere andelene. I perioder med stor usik-kerhed er der mulighed for at placere op til 20% af investeringen i kontanter.


Kompetent formuerådgivning

Som private banking-kunde i Sydbank får du formuerådgivning, der matcher dine forventninger og behov.

Rådgivning

Ønsker du at kontakte en investeringsrådgiver?

Priser og vilkår

Hvis du ønsker at pleje din formue, kan du benytte Sydbanks dygtige investeringsrådgivere. Hos dem kan du f.eks. få en individuel risikoprofil og investeringsstrategi samt løbende porteføljepleje.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job